De senere års historiske debat har afsløret en. voksende interesse for historieteoretiske og historiografiske emner. Denne interesse er ikke helt tilfældig. Den afspejler uden tvivl mange historikeres fornemmelse af, at den igangværende forskning savner overordnede eller entydige styringshypoteser, og den vidner formentlig også om en optagethed af - eller endda ængstelse for - historieforskningens fremtid og fagets legitimering over for det omgivende samfund.

Den hidtidige historiografiske forskning har med sin overvejende personcentrerede og videnskabsteoretiske tilgang næppe været velegnet til på sit felt at skabe klarhed i denne løbende debat. Derfor har en kreds af historiografisk interesserede danske historikere på initiativ af prof., dr. phil. E. Ladewig Petersen og lektor, dr. phil. Inga Floto fra begyndelsen af dette år søgt at afklare de praktiske og teoretiske muligheder for en systematisk undersøgelse af den nyere danske historieforskning, der kunne råde bod på denne mangel. Efter at Statens humanistiske forskningsråd bevilligede midler til afholdelse af et planlæggende seminar, nedsattes i maj Dansk historiografisk projektgruppe, i hvis navn det forberedende arbejde siden har været udført.

Oprindelig var det tanken at stile mod en udforskning af de sidste 100 års danske historievidenskab. En sådan systematisk historiografisk fremstilling skulle kunne medvirke til at skabe større klarhed om historieforskningens såvel interne som eksterne forudsætninger, og dette skulle igen kunne hjælpe nutidens og fremtidens historikere til at formulere deres problemstillinger med større bevidsthed herom og dermed accentuere historievidenskabens samfundsmæssige betydning. Et af »paradoksproblemerne« i den hidtidige historiografiske forskning er jo, at ingen formentlig vil benægte, at der er et samspil mellem historievidenskaben og det omgivende samfund, men alligevel beskyldes historiografeme gang på gang - og med større eller mindre ret - for kun at beskæftige sig med videnskabsinteme anliggender og bl. a. negligere dels formidlingsproblematikken i bredeste forstand og dels forholdet til de ikke-professionelle grupper og institutioner.

I dagene d. 5.-7. september afholdt den nævnte projektgruppe et seminar med ialt 34 deltagere, hvoriblandt en enkelt svensk gæst, prof. Rolf Torstendahl fra Stockholm. De talrige indlæg tog hul såvel på de ovenfor nævnte som på andre problemer, og seminaret gav i det hele taget et bredt og nuanceret indblik i den igangværende historiografiske forskning, ligesom de kronologiske og teoretiske rammer, som det planlagte projekt kunne tænkes indpasset i, blev indgående drøftet.

Diskussionen overbeviste om, at det vil være nødvendigt at udvide tidsrammen med endnu 100 år bagud, såfremt målsætningen skal opretholdes. De nyeste - omend foreløbige - undersøgelser på såvel internationalt som nationalt plan har nemlig vist, at der i slutningen af 1700-tallet sker afgørende ændringer i historieopfattelsen, hvorved man bliver i stand til at kombinere lærde studier med bredere problemstillinger, der fremhæver historieforskningens samfundsmæssige betydning. Pointen i denne sammenhæng er, at det er en indsigt, der sammen med sansen for det erkendende subjekts betydning i den historiske forskningsproces, var ved at gå tabt med de universelle »ismer« og under den akademiske professionaliseringsproces, der sætter ind fra slutningen af forrige rhundrede det tidspunkt, der oprindelig var tænkt som undersøgelsens udgangspunkt.

Endvidere blev der skabt klarhed om projektets emnemæssige afgrænsning. De tre væsentligste
problemkomplekser kan beskrives som tre koncentriske cirkler benævnt fagets
intellektuelle historie, fagets socialhistorie og den historiske bevidsthedsdannelses historie.

Med henblik på det videre arbejde nedsattes tre arbejdsgrupper om henholdsvis fagets
intellektuelle historie, fagets socialhistorie og oversete traditioner/aspekter i dansk historieskrivning.Endvidere

rieskrivning.Endviderevalgtes en styringsgruppe til at koordinere arbejdet og afholde endnu et projektforberedende seminar i foraret 1981, safremt der kan skaffes ekonomiskemuligheder herfor. Til dette seminar vil man forsoge at udvide kontakten til de andre nordiske lande og inddrage ekspertise fra universitetet i Kiel. Interesserede, der ikke deltog i det forste seminar, kan henvende sig til styringsgruppens medlemmer, lektor, cand. mag. Jens Chr. Manniche, Historisk Institut, Arhus Universitet, 8000 Arhus G. Prof., dr. phil. E. Ladewig Petersen, Institut for historie, Odense Universitet, Campusvej55, 5230 Odense M. Kandidatstipcndiat, cand. mag. Jens Henrik Tiemroth, Institut for Samtidshistorie, Kebenhavns Universitet, Njalsgade 80, 2300 Kebenhavn S.