Fritz T. Epstein: Die Hof- und Zentralverwaltung im Moskauer Staat und die Bedeutung von G. K. Kostosichins zeitgenossischem Werk >t)ber Russiand unter der Herrschaft des Zaren Aleksej Michajlovic« für die russische Verwaltungsgeschichte. Herausgegeben von Günther Specovius. Hamburger Historische Studien Band 7. Hamburg, Helmut Buske Verlag, 1978. xxi + 228 s. DM 32.

Vestlige frcmstillinger af Ruslands administrationshistorie horer til sjaeldenhederne, isser nar det drejer sig om tiden for Peter den Store. Deter baggrunden for, at det historiske institut ved Hamburgs Universitet har udgivet den ansete tysk-amerikanske historiker Fritz T. Epsteins disputats, selv om disputatsen blev forsvaret for mere end 50 ar siden - i 1924.

At skrive administrationshistorie uden adgang til de relevante arkiver kan synes et nok så dristigt forehavende, og Epstein havde ikke adgang til de russiske arkiver, da han i begyndelsen af 1920'erne skrev sin disputats om den moskovitiske centraladministration. Hans kilder er derfor den før-revolutionære russiske historieskrivning og - vigtigst - en samtidig beretning om det russiske riges styreform i det 17. århundrede, skrevet af den russiske kancellisekretær Grigorij Kotosichin.

Grigorij Kotosichin havde en meget dramatisk løbebane. Man regner med, at han blev født omkring 1630, og at han i en alder af 14—15 år blev ansat som skriver i udenrigskancelliet i Moskva. På et tidspunkt omkring 1662/63 blev han hvervet som svensk spion, men da han åbenbart frygtede en afsløring, flygtede han allerede i 1664 til Polen, hvorfra han nåede videre til Sverige. I 1666 blev han ansat i det svenske rigsarkiv, og her skrev han - formentlig på opfordring af den svenske regering - sit værk om Rusland under zar Aleksej Michajlovic". Desværre for ham havde han allerede året efter det uheld at dræbe værten, hvor han boede. Han blev dømt til døden og henrettet i november 1667.

Hans beretning er en enestående administrationshistorisk kilde, som man nok kan misunde russisk historieskrivning. Den er udgivet flere gange, sidste gang i begyndelsen af dette århundrede: O Rossii v carstvovanie Alekseja MichajloviSa. Socinenie Grigor'ja Kotosichina. 4. udg. S. Peterburg 1906. En samtidig svensk oversættelse er udgivet af Gustaf Adde: Beskrifning om Muschofsche Rijkets Staat. Forfattat och skrifwin af een Rysk Cantzelist Grigori Carpofsson Cotossichin. Stockholm 1908.

Med udgangspunkt i KotoSichins værk og støttet af den videnskabelige litteratur om emnet skildrer Epstein den moskovitiske centraladministrations opståen omkring 1500 og dens udvikling indtil slutningen af 1600-tallet. Her fremstilles ikke blot de enkelte kancelliers ressorts med deres sammenblanding af funktionsopdeling og opdeling på geografiske områder, deres rolle som administrative organer og som domstole. Men der gives også en beskrivelse af embedsstanden og dens sammensætning, forretningsgangen i kancellierne

Epstein påpeger med rette det ejendommelige forhold, at der ikke på noget tidspunkt synes at have været et egentligt kanslerembede, selv om enkelte personligheder på visse tidspunkter de facto har haft en sådan funktion. I fortsættelse heraf kunne man have ventet en analyse af eller i hvert fald betragtninger over, hvordan de ca. 50 kancellier (omkring 1675) kunne fungere uden en samlet administrativ ledelse. Epstein stiller ikke spørgsmål af denne type, men han giver en sober beskrivelse af et system og dets opståen.

Som antydet har den vestlige forskning ikke vist moskovitisk administrationshistorie
større interesse. Men det er klart, at man umiddelbart må spørge, om ikke den sovjetiske
forskning er nået videre end Epstein i 1920'eme.

Epstein følger i det store og hele V. O. Klju2evskijs model for de russiske kancelliers opståen. KljuCevskij (død 1911) mente, at de russiske kancellier var vokset frem af den moskovitiske storfyrstes hof forvaltning: efterhånden som opgaverne blev for store, oprettede storfyrsten nye administrative organer, på samme måde som han byggede til sine slotte, når slægten formerede sig. Dette billede af den langsomt voksende administration i løbet af første halvdel af det 16. århundrede anerkendes i realiteten af mange sovjetiske administrationshistorikere.

Andre derimod, først og fremmest A. A. Zimin, er af den opfattelse, at man først kan tale om egentlige kancellier fra 1560'eme. dvs. samtidig med Ivan den Grusommes opri£nina-periode. Denne sene placering af kancelliernes opståen hænger sammen med Zimins opfattelse af den moskovitiske stats klasse-karakter. Zimin forbinder oprettelsen af de mange centrale kancellier med kampen om centraliseringen af statsmagten - en centralisering, som er rettet mod den gamle bojaradel, og som først og fremmest sker til fordel for den nye tjenesteadel. Kancellierne er en ny stats og en ny stands magtapparat

Den sovjetiske forskning har gravet dybere og har stillet flere spørgsmål, men det generelle billede af kancelli-systemet og dets opståen har ikke ændret sig synderligt siden revolutionen og dermed heller ikke, siden Epstein i begyndelsen af 1920'erne gjorde status over vor viden om den moskovitiske centralforvaltning.