Mervyn Matthews: Privilege in the Soviet Union. A Study of Elite Life-Styles under Communism. London, George Allen & Unwin, 1978. 197 s. £ 6.95.

Forf., der tidligere har offentliggjort vægtige værker og afhandlinger om sovjetiske samfundsforhold, har med denne bog sat sig som mål at analysere og beskrive »privileges of the communist variety« samt sætte 1970'ernes privilegier i historisk perspektiv. Hans hovedkilder er dels det sparsomme, offentliggjorte sovjetiske materiale, dels interviews med nylige sovjetiske emigranter.

Matthews' undersøgelse må betragtes som meget væsentlig. Det er et emne, der naturligvis ikke offentliggøres noget om i Sovjetunionen, idet en elite officielt ikke eksisterer dér. De små 200 sider spildes ikke med gold teoretiseren om det sovjetiske samfunds natur og skæmmes ikke af de løse og løst funderede generaliseringer, der ofte præger både den kritiske og den ukritiske litteratur om Sovjetunionen. Der er i stedet tale om en lidenskabsløs og uhyre stofmættet redegørelse for arten og omfanget af de omfattende og varierede privilegier, der står til rådighed for den sovjetiske elite, og som i vekslende grad har stået til rådighed siden sovjetregimets etablering i 1917.

Forf. definerer eliten ved hjælp af tre sammenhængende kriterier: indkomst, stilling og placering på den såkaldte nomenklatura (den sovjetiske rangliste). Det drejer sig om en lille kvart million personer fra parti- og statsbureaukratiet, direktørerne for de store produktionsvirksomheder, repræsentanter for den tekniske, videnskabelige og kunstneriske intelligens, de ledende militære og sikkerhedsofficerer samt diplomater. Parti- og statsbureaukraterne udgør ca. 2/3 af denne privilegentsia.

De privilegier, sovjeteliten nyder, består dels i langt større pengeindkomster end gennemsnitsindkomsten (op til 15 gange gennemsnitslønnen og 30 gange mindstelønnen), dels - og væsentligere - de skjulte eller tilslørede goder og tjenester: et særligt, lukket distributionssystem til sikring af forbrugsvarer i fornødne mængder og af acceptabel kvalitet; særlige butikker og restauranter, bedre og større boliger i de bedste kvarterer; adgang til privatbil eller tjenestevogn med chauffør; et særligt system af bedre hospitaler og klinikker; lettere adgang til de bedste skoler og læreanstalter; adgang til særlige TASS-nyhedsbulletiner med oversættelser fra vestlig presse; særligt komfortable feriesteder, bedre mulighed for udlandsrejser og større muligheder for at opnå materielle fordele ved hjælp af bestikkelse.

Af særlig interesse er forf .s påvisning af, at privilegiesystemet blev skabt så at sige fra regimets første dage, at det allerede var veludviklet i midten af 1920'erne og snart efter kodificeret i selve lovgivningen. Samme system blev efter II Verdenskrig reproduceret i de østeuropæiske lande, der kom under sovjetisk indflydelse.

Matthews konkluderer, at der er absolut intet i sovjetmagtens 60-årige eksistens, der tyder på en formindskelse af privilegiesystemet på længere sigt. Dette er naturligvis i stærk modstrid med den lighedsideologi, der officielt forkyndes. Bogen må være pligtlæsning for dem, der ønsker at udtale sig kvalificeret om det sovjetiske samfund og dets udvikling.

For 'ny klasse'-skolen bliver det vanskeligt at opretholde tesen om Stalin som privilegiesystemetsskaber. For marxister-leninister er der endnu mere stof til eftertanke. Til sidstnævnteer forf.s afsluttende bemærkninger af særlig interesse: Det var bolsjevikkernes mål at skabe et nyt og frit samfund uden privilegerede grupper. I dette ideals navn har det sovjetiske folk lidt under en massiv berøvelse af frihed på en række væsentlige områder som mulighed for privat erhvervsforetagsomhed, for emigration, for ytrings- og forsamlingsfrihed,og for retsbeskyttelse mod vilkårlige politiske fængslinger. Og oven i al denne ufrihed blev der skabt nye privilegier for en fåtallig elite.