Leonid Bresjnev: Erindringer fra krig og genopbygning. Det lille land. Genfødelse. København, forlaget Sputnik, 1978. 135 s., ill.

»Det lille land« er navnet på et sovjetisk brohoved, i hvis forsvar Bresjnev deltog som politisk officer under II Verdenskrig. »Genfødelse« betegner genopbygningen efter krigens ødelæggelser, nærmere betegnet Bresjnevs virksomhed som partisekretær i hhv. Saporosjeog Dnepropetrovskdistrikterne i Ukraine i årene 1945-1950.

Den nuværende sovjetiske førstemands erindringer er meget på det jævne både indholdsmæssigt og stilistisk, hvilket dog ikke har forhindret Bresjnev i at have fået Leninprisen herfor (i motiveringen for tildelingen indgik dog også Bresjnevs erindringer fra en senere periode samt en henvisning til hans utrættelige kamp for fred). I bogens første del strejfer han lige Hitler-Stalin-pagten i 1939 og antyder, at han var »anti-fascist«, dvs. at han så med uvilje på forståelsen med det nazistiske Tyskland. Forf. hævder videre, at »imperialisterne« i årtier havde fyldt folks hoveder med de mest uhyrlige løgnehistorier om forholdene i Sovjetunionen, og at det derfor var vigtigt, at de sovjetiske soldater levede op til den store humanistiske mission som Europas befriere efter nazismens sammenbrud. Sejren viste ifølge Bresjnev »vort socialistiske lands storhed« og »de kommunistiske ideers altafgørende styrke«.

Bogens anden del indeholder mere af interesse og viser især en sovjetisk distriktssekretærs omfattende daglige virksomhed som altmuligmand og ikke mindst som den, der via sine politiske forbindelser opad i apparatet er i stand til at skaffe kritiske forsyninger til distriktet. Således skaffede Bresjnev ved en bestemt lejlighed 3.000 elektriske pærer ved en telefonisk henvendelse til Zdanov i centralkomiteen i Moskva. Telefonopringningerne kunne dog også gå den anden vej, og Bresjnev beretter bl. a. om en natlig opringning fra Stalin om, at tempoet i genopbygningen skulle forceres.

Det portræt, forf. tegner af sig selv, ser således ud: en god og pligtopfyldende kommunist, streng i sine krav og übønhørlig over for >skadegørere« og forbrydere, men forstående når talen er om manglende agtpågivenhed eller uforsætlige handlinger. På sin vis er der noget opmuntrende i, at den mægtige mand gebærder sig så jævnt og ligetil og uden at have prætentioner i retning af at optræde som marxistisk > teoretiker«. Som den sovjetiske historie viser det, har noget sådant tidligere fået katastrofale følger for det sovjetiske folk.