Bo Öhngren (red.): Geokod. En kodlista for den administrativa indelningen i Sverige 1862-1951. Studia Historica Upsalensia nr. 86. Uppsala 1977. 197 s. S.kr. 71,00.

Den foreliggende publikation, som er blevet til inden for forskningsprojektet >Det svenska klassamhallets funktioner: Folkrorelsema«, består kort fortalt af en indledning på 3 sider og en kodebog på 185 sider med koder over administrative enheder sorteret henholdsvis efter lokalitetens navn og kodenummcr. Når publikationen trods dette noget tørre indhold fortjener en nærmere omtale, skyldes det ikke mindst de fremtidsperspektiver, som ligger på dette område. En geokode er defineret som en geografisk kode, som stedfæster data (jf. Nils Holm: Geokodning. Teori og praksis. Rapport nr. 17, Vejdatalaboratoriet, 1976). Begrebet er i almindelighed kun kendt af geografer og byplanlæggere og tilføjes nu af svenskerne en historisk dimension. Den anvendte kode består af syv cifre: de to første betegner lenet, de to næste herred og retsdistrikt, de følgende to betegner kommunen og det sidste ciffer dele af kommunen. Ved hjælp af en anden kode, som beskriver kommuneændringer, og årstallet for ændringen, er det muligt maskinelt at beskrive udviklingen i den administrative inddeling.

For Danmarks vedkommende eksisterer der desværre ikke en offentliggjort kode, men beskrivelser af ændringerne i de kommunale grænser kan findes gennem f. eks. Statistiske Meddelelser (i forbindelse med folketællinger) eller Nøgle-bindet i TRAP Danmarks 5. udg. For den interesserede er det nok mere nærliggende at henvise til kommunedataarkivet i Dansk Data Arkiv (DDA-019), som indeholder oplysninger om forskellige identifikationer og grænseændringer for samtlige kommuner i perioden 1909-1975.

Interessen for komparativ regional forskning er steget enormt de seneste år, men desværreer
kildematerialet sjældent samlet i længere tidsrækker, og skal man gennemføre
analyser, som sammenholder oplysninger fra flere datasæt (f. eks. folketællinger, erhvervstællinger,valgstatistik,

tællinger,valgstatistik,demografiske og økonomiske forhold m. m.), må der investeres
betydeligt arbejde i at omdanne materialet til sammenlignelige tidsserier. En lettilgængeligoversigt
over de administrative forhold er en absolut nødvendighed herfor.

På den baggrund er det særdeles spændende, at de nordiske samfundsvidenskabelige forskningsråd har ydet støtte til et nyt fællesnordisk projekt omhandlende regionale tidsserier med henblik på at opbygge et databasesystem på amt/fylke/lån-niveau sammensat af tre elementer: 1) Et datasæt for efterkrigstiden 1945-1980, 2) Et længere tidsseriesæt ca. 1850-1980 og 3) Koordinatsmatricer for enhedsgrænser. Projektet vil vare tre år og får hovedsæde i Bergen. Dansk historieforskning vil herigennem kunne få mange muligheder for komparative regionale analyser.