Doris Kearns: Lyndon Johnson and the American Dream. New York, Harper & Row, 1976. 432 s.

I foråret 1967 blev Doris Kearns fra Harvard UniveTsity - på daværende tidspunkt mest kendt for en artikel i New Republic: »How to remove LBJ in 1968« - som led i sin akademiske videreuddannelse tilknyttet Lyndon B. Johnsons stab i Det hvide Hus. Det blev indledningen til et venskab, til mange og lange samtaler frem til Johnsons død i januar 1973 og til denne biografi.

Bogen bygger ferst og fremmest på de ordrette stenografiske noter, Keams tog under samtalerne, der ofte formede sig som monologer fra Johnsons side. Materialet er ganske enestående - og problematisk, hvad forfatteren også diskuterer. For hvad var virkelighed og hvad var fantasi, i munden på en mand som, eufemisk udtrykt, altid havde haft >a peculiar relationship with words?« Doris Keams fremhæver, at hvad en mand som Johnson foretrak at huske >may be even more important to understand than what really happened«. Det løser ikke problemet, og man føler sig undertiden i mindre grad end Doris Kearns overbevist om Johnsons troværdighed. Han har manipuleret til det sidste.

Det mest spændende er så afgjort forsøget på at tegne et portræt af Johnson ved hjsclp

af psyko-analytiskc metoder og terminologi. Hovedtesen er, at Johnsons liv prægedes af en konflikt mellem >his mother's demands for intellectual achievement and his father's notions of manly pride«. Både i barndommen - hvor Johnson formentlig er meget troværdigi sin skildring - og senere analyseres denne konflikt og dens følger redeligt og med overbevisende sandsynlighed. Personen Lyndon Johnson træder stærkt frem, og man forstårnu i langt højere grad hvor kompliceret, hvor magtfuld og hvor fascinerende, han var. Derfor er der måske ikke noget at sige til, at Doris Kearns tenderer til at overdrive personlighedens betydning i det konkrete historiske forløb.

Diskussionen af Johnsons ansvar for Vietnam-krigen er glimrende. Doris Kearns understreger præsidentens fatale ukendskab til udenrigspolitik, hans faste overbevisning om Vietnam som >a test case for World War III« og hans tiltagende paranoia mellem 1966 og 1968. Billedet af Johnson siddende isoleret i Det hvide Hus med lutter ja-sigere omkring sig er skræmmende.

Doris Kearns går stort set uden om en række mindre flatterende forhold: De berømte 87 stemmers flertal ved senatsvalget i Texas i 1948, Johnsons økonomiske forhold og hans forbindelse med olie-industrien, men det er småting. Bogens styrke er først og fremmest det vellykkede forsøg på »applied psychoanalysis«.