Norges Gamle Love. Anden række, 1388-1604, utgitt av Den Rettshistoriske Kommisjon, bd. 3 (1483-1513), del II (Kirkens lovgivning) ved Grethe Authén Blom og Ferdinand Linthoe Næshagen; del III (Vedtægter) ved Gosta Åqvist og Halvor Kjellberg. Oslo 1976. (Sid. 337-551 af 2. R., Bd. 3).

I de af A. Taranger i forordet til bd. 1, 1912, formulerede principper for det norske lovværks anden række blev det fastlagt, at der for hvert tidsafsnit skulle gennemføres en opdeling af materialet i tre kategorier: I. Statens lovgivning. 11. Kirkens lovgivning. 111. Vedtægter. Når statens og kirkens lovgivning fra 1536 gik sammen i ét, skulle materialet efter dette år fordeles på de to grupper Statens lovgivning og Vedtægter. Hele bd. 1 udkom i 1912 og dækkede tidsafsnittet 1388-1448; under og efter første verdenskrig kom bd. 2, omfattende tiden 1448-1482 med registerbind som afslutning 1932-34, og 1966 udkom bd. 3, tiden 1483-1513, første afdeling: Statens lovgivning ved Grethe Authén Blom. Med det foreliggende halvbind er bd. 3 afsluttet på nær registret.

Kirkens lovgivning var i bd. 1 og 2 bearbejdet af Taranger og efter ham af O. Kolsrud (1912, 1918). Det nu fremlagte tidsafsnit følger efter mere end et halv århundrede. Men i den hensigt at bevare det enhedspræg er principperne blevet bibeholdt. Man finder f. eks. i kirkeafsnittet brugen af store og små tryktyper i regesterne, alt efter det pågældende dokuments retsstatus - noget man ellers ikke bruger i dag. De fleste dokumenter er allerede kendt fra Diplomatarium Norvegicum eller andre publikationer; nogle, som dér kun står i regest, er her blevet optrykt med fuld tekst.

Den norske kildepublikation er nået længere frem i tiden end de tilsvarende fra Sverige og Danmark. Mange dokumenter af nordisk interesse må altså søges her, f. eks. akter om de nordiske johannitere (Nr. 246 f, 262, 294 f), franciskanere (særligt Stockholm, Nr. 313) og cisterciensere (Nr. 264, 284, 333), kulten af Birgittas datter Katarina som helgen i de nordiske lande (Nr. 280, 338, 378), korstågsaflad for nordisk støtte til de under pave Innocens VIII (1484-92) proklamerede korstog mod tyrkerne (Nr. 259, 276) og russerne (Nr. 267-270). Nogle interessante dokumenter om forholdet mellem Munkaliv, Vadstena og andre birgittinerklostre hører hertil (Nr. 248, 287, 307, 337, 355, 362). Man undrer sig kun over, hvorfor kildehenvisningen til svarbrevet i Nr. 307 fra Vadstena kun bliver anført som >Samtidig utkast i Vadstena brevbok fol. 337. K. Bibi. St.holm.« - hvilken brevbog? I øvrigt bemærker man de store gaver som dronning Dorothea havde ydet Dragsmark kloster i Bohuslan (Nr. 290), og pavelige nådesbeviser til kong Hans (Nr. 250, 266, 323). Vedtægter udgøres først og fremmest af hanserecesser fra perioden. Man hilser bindet velkommen og ser frem mod registerbindet, som vil gøre indholdet lettere tilgængeligt.