Miroslav Hroch: Handel und Politik im Ostsceraum während des dreissigjährigen Kriegcs. Acta Universitatis Carolinae, Philosophica ct Historica: Monographia XLIV. Prag, Univerzita Karlowa 1976. - 159 s.; Kcs 20.

Docent Hrochs anliggende med denne bog (som trods årsangivelsen først er indgået til redaktionen sent i 1978) er at give et nærbillede af en akut krisesituation - her 1628-32 - med henblik på en placering af 'feudalismens krise' i 1600-tallet. Bogen bevæger sig derfor fra en detailleret og ofte indtrængende analyse af disse kriseår over makroanalyse af trediveårskrigens virkninger for handels- og produktionsforhold til teoretiske overvejelserover handelskapitalismens funktioner og effekter i forbindelserne mellem Vest- og Østeuropa i overgangsfaserne fra 'feudalisme' til 'kapitalisme'. Man kan undertiden have

sine tvivl både om detailler (f. eks. udnyttelsen af øresundstoldregnskaberne) og om vurderingenaf de faktorer, som indgår i forklaringerne (det sidste gælder navnlig, fordi dr. Hroch synes at ville bagatellisere de misvækst- og hungerår, ledsaget af epidemiske sygdomme,som ramte Europa i disse år jævnsides med de politiske og fiskale kriser). Men som helhed må det fremhæves, at bogen, som hviler på et imponerende opbud af kilder og litteratur, på mange måder leverer både fine enkeltundersøgelser og analyser af de større sammenhænge.

Det er meget tydeligt, at dr. Hrochs hovedinteresse har været handelskapitalismens vækst og dens virkninger for de to europæiske hovedregioner: Opbygningen af en økonomisk teori, som vil være i stand til at indbygge de enkelte områders forskelligartede og kronologisk forskellige krisesymptomer i en overordnet helhed. Derimod forekommer det anmelderen, at 'feudalismens krise' skydes for stærkt i baggrunden, selvom forf. konsekvent forudsætter 'de indre modsigelser⁵, som nødvendigt eller lovbestemt antages indbygget i 'feudalismens' produktionssystem og samfundssystem i dens senere faser. Anmelderen kan - med forbehold for undervurderingen af disse års subsistenskriser og sociale nød - derimod fuldtud tiltræde dr. Hrochs betoning af chockvirkningeme af den danske og - især - den svenske fiskalpolitik i Østersøen 1626-35 og af de habsburgske admiralstatsprojekter. Lignende synspunkter har iøvrigt senest prof. Artur Attman været inde på (Strangehold on the Vistula. The international corn crisis around 1630. Wirtschaftskrafte und Wirtschaftswege. Festschrift fur Herman Kellenbenz 11. Stuttg. 1978, s. 545-62).

Handelen og handelskapitalismen fandt alternative veje og muligheder. Især betoner forf. (med støtte i russiske forskningsresultater) overraskende stærkt den blivende betydning, Ishavsruten fik i disse år. Man kunde også pege på, at den svenske fiskalpolitik - licenter og statslige kommonopoler - selv indenfor Østersøregionen måtte få og åbenbart fik uensartede virkninger, her for den danske komeksport i mellemkrigsårene 1629-43 og måske for den norske trælasteksport, begge udenfor svensk rækkevidde. Langt større rækkevidde har det naturligvis, om monarkiernes drastiske fiskalpolitik - overvejende til krigsfinansieringsformål - kan opfattes som symptom på eller virkning af 'det feudale samfunds krise'. Dr. Hroch afklarer næppe disse sammenhænge, selv ikke indenfor sit eget teoretiske system; og de lader sig vel endnu heller ikke afklare uden dyberegående undersøgelse på europæisk plan af 'skattestatens' - 'militærstatens', 'voldsstatens' - vækst og af dens forudsætninger og konsekvenser.