Sture Arnell: Bidrag till belysning av den baltiska fronten under det nordiska sjuårskriget 1563-1570. Kungl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademiens handlingar, hist. serien 19, Stockholm 1977, 229 s.

I 1937 udsendte Sture Arnell sit bekendte arbejde »Die Auflosung des livlåndischen Ordensstaates. Das schwedische Eingreifen und die Heirat Herzog Johans von Finland 1558— 1562«. Planen var allerede den gang at skabe en fortsættelse af dette arbejde, men først som emeritus har Arnell fundet tid og ro til at færdiggøre sine studier. Sammen med forskellige kildeudgivelser vidner den nye bog om en livslang optagethed af Erik XIV og 1500-tallets baltiske problematik.

Amells bog giver en skildring af den militære og diplomatiske udvikling i og omkring Livland under den nordiske syvårskrig 1563-70 og slutter sig i disposition og metode til disputatsen fra 1937. Det understreges gentagne gange i bogen, at Livland var den sekundære front under opgøret mellem Sverige på den ene side og Danmark-Polen på den anden side, hvilket fandt sit udtryk i at ressourcetildelingerne til Livland afhang af udviklingen på fronten i Skandinavien og måske mest udpræget i de gentagne våbenhviler, der prægede krigen i Livland. Det bekræftes, hvad også tidligere forskere har været inde på, at Danmark til trods for sit forbund med Polen havde de største vanskeligheder med blot at forsvare sine livlandske besiddelser, et forhold der bør holdes for øje over for den af Stille udbredte konception om den danske indkredsning af Sverige. En følge heraf blev, at hertug Magnus i sin desperation kastede sig i armene på den russiske tsar og blev udnævnt til »konge af Livland«, et begivenhedsforløb der indgående analyseres i bogen.

I syvårskrigens senere fase intensiveres det diplomatiske spil omkring Livland i takt med at krigstrætheden bredte sig på den nordiske front. ErikXlV's afsættelse i 1568 banede vej for en tilnærmelse mellem Polen og Sverige, men Polen opgav dog ikke traktatforholdet til Danmark og der opstod herigennem en temmelig kompleks diplomatisk situation.

Med megen ret fremhæves det af Arnell, at det livlandske problem og da navnlig dets handelspolitiske aspekter, havde international karakter og pegede langt ud over den mere snævre kamp mellem de nordiske lande om dominansen i Norden. Nqgen reel løsning fandt man da heller ikke på det livlandske problem ved fredskongressen i Stettin. Man

blev enige om en papirløsning, der dog havde den store værdi, at den skabte en situation
hvor de nordiske lande kunne frigøre sig fra deres konflikt med hinanden.

Ikke mindst takket være Sture Arnell er en række huller i den ellers så omfattende Erik XIV-forskning blevet udfyldt. Den fascinerende konges regimente kan overskues klarere end før og der må efterhånden være skabt grundlag for en ny videnskabelig biografi af Erik XIV til supplering af Ingvar Anderssons arbejde.