Historisk Tidsskrift hæfte 1, 1979 bringer s. 270 en anmeldelse, skrevet af Inger Marie Kromann Hansen, af min bog >Træk af dansk Musiklivs Historie m. m./Omkring Etatsraad Jacob Christian Fabricius' Erindringer«. Det er ikke almindeligt, at en forfatter svarer på en anmeldelse, men i dette tilfælde er nogle kommentarer nødvendige.

Bogen blev i sin tid sendt til anmeldelse i H.T. med udtrykkeligt henblik på dens sidste kapitel, der omhandler nogle af J. C. Fabricius, delvis i forståelse med daværende konseilspræsident Estrup udarbejdede projekter til statsarbejderboliger og dermed vedrører tidens politiske historie, medens den iøvrigt er af personal- og kulturhistorisk karakter. Dette emne, som ingen af de øvrige anmeldelser har taget op, ofrer anmelderen imidlertid kun 1 - skriver een - linie på, medens anmeldelsen iøvrigt stort set indskrænker sig til nogle generelt nedvurderende og ganske udokumenterede bemærkninger, hvis formål tilsyneladende er at diskvalificere forfatteren i læsernes øjne, men som iøvrigt er uinteressante, eftersom der intet er oplyst om anmelderens kompetence til at foretage en helhedsvurdering af bogen, der f. eks. i Personalhistorisk Tidsskrift af en kapacitet som nu afdøde dr. Helge Topsøe-Jensen blev betegnet som >en guldgrube, som det er værd at vende tilbage til«, ligesom anmeldelserne i Dansk Årbog for Musikforskning og Dansk (og Norsk) Musiktidsskrift var af tilsvarende karakter.

Forholdet er det, at Fabricius i Berlingske Tidende 21. og 22. juli 1886 i den daværende højspændte politiske situation, ud fra rent idealistiske motiver (ganske svarende til hans øvrige virksomhed) fremkom med nogle >Betragtninger til Overveielse«, ledsaget af udførlige beregninger - han var ikke bankmand for ingenting -, hvori han under henvisning til, at de af f. eks. »Arbejdernes Byggeforening< opførte arbejderboliger gennemgående var for dyre for arbejderne, foreslog at staten opførte nogle arbejderboliger - en dengang revolutionerende idé. Dette forslag vakte straks Estrups store interesse, og han stillede et stort beløb til rådighed for et projekt til sådanne boliger ved >Søholm« nord for København. Fabricius gik i gang med forberedelserne hertil, men blev sinket af et lumpent baghold fra en af matadorerne i datidens højfinans, Isak Gliickstadt, vedrørende det store koncertsalsbyggeri ved det nuværende Odd-Fellow Palæ, hvis primus motor han var, således at oppositionen - der havde noteret sig hans forslag af juli 1886 - kom ham og Estrup i forkøbet og fremsatte et lovforslag, hvis resultat blev loven af 29.3.1887 om >Laan til Ombygning af overbebyggede og usunde Bydele i Kjøbenhavn eller Kjøbstæderne og Opførelse af Arbeiderboliger«. Fabricius - for hvem hele denne dramatiske sag fik vidtgående og højst pinagtige personlige konsekvenser, således som det nærmere fremgår af bogen - gav således stødet til denne lov og dermed til hele den senere lovgivning om socialt boligbyggeri med statsstøtte, hvilket anmeldelsen passende kunne have gjort opmærksom på. Det ville være interessant, om hans forslag engang kunne blive gjort til genstand for en kompetent saglig vurdering.