Börje Hanssen: Österlen. Allmoge, kopstafolk & kultursammanhang vid slutet av 1700talet i sydostra Skåne. Gidlunds i samarbejde med Institut for folklivsforskning ved Nordiska Museet og Stockholms universitet 1977. 561 s. Sv. kr. 145. (Fotografisk genudgivelse af første udgave fra 1952. Dog forsynet med nyt forord).

Borje Hanssens disputats fra 1952 har i mange år været til megen inspiration for skandinaviske etnologer, og da den kan karakteriseres som en historisk analyse på mikro-niveau af en region, skulle den også kunne vække til eftertanke og inspiration hos historikere. Borje Hanssen vil undersøge, hvorledes en købstad og dens omliggende distrikt gensidigt påvirkede hinanden. Han bryder med den traditionelle skelnen mellem land og by og gør i stedet integrationsaspektet til det centrale emne i sin undersøgelse. Mennesket og menneskelig aktivitet er udgangspunktet for analysen, og derfor koncentreres interessen først om relationerne mellem de forskellige befolkningsgrupper i den komplekse enhed, han analyserer, nemlig situationen i det sydøstlige Skåne i slutningen af 1700-tallet.

Hanssen arbejder med en funktionelt og strukturelt orienteret model, og han stræber efter maksimal indlevelsesevne i den pågældende situation. Gennem et omfangsrigt og meget forskelligartet kildemateriale går han ned på mikroniveau og søger at komme så tæt på menneskene som muligt. Foreningen af et funktionelt/strukturelt helhedsperspektiv og den tilstræbte indlevelsesevne, der nødvendigvis må rumme analyser og beskrivelser af en lang række detailler, gør Osterlen til spændende, men også krævende læsning.

En del af Hanssens teoretiske forudsætninger for modeldannelsen, som han gør rede for i forordet, og især nogle af hans kritiske diskussioner må i dag placeres i en ældre forskningstradition. Men da Hanssen har udviklet sin egen social-økologiske analysemåde i Osterlen, er bogen stadig aktuel. (Termen socialøkologisk betyder, at han ser mennesketsaktivitet

sketsaktiviteti forhold til dets sociale position og økonomiske eksistensgrundlag). Inspirationenhertil har Hanssen hentet i fag som økonomisk historie, demografi, kulturgeografi, socialantropologi og sociologi, og i sin analyse væver han alle disse synsvinkler sammen på meget inspirerende vis. Udgangspunktet er en gennemgang og analyse af aktivitetsmønsteretfor den største befolkningsgruppe: bønder og husmænd. I kapitel I gives en idealtypisk fremstilling af produktionsmønsteret, arbejdsorganisation og kooperativt samarbejdei en skånsk slettelandsby. Selvforsyningsøkonomien diskuteres, og karakteren af bøndernes indbyrdes relationer analyseres. Ved at sætte aktiviteten i relation til selvforsyningenpåpeger Hanssen mange interessante forhold, der kun kan være inspirerende for lignende analyser af bondens økonomiske og sociale aktivitet.

Derefter udvider han gradvis synsvinklen ud over landsbyniveauet. Først søger han at definere de felter, bønder og husmænd agerede indenfor, samt hvilke relationer, det omfattede (Kap. II). F. eks. kan det konstateres, at bønder og til dels husmænd opererede inden for et relativt sluttet geografisk felt, hvilket havde konsekvenser for karakteren af det netværk af relationer, de befandt sig i. Derefter analyseres bøndernes relationer med andre befolkningsgrupper. Disse kontakter etableredes gennem handel. Markedernes rolle som knudepunkter for og formidlere af periodiske, økonomiske relationer mellem bønder i forskellige produktionsområder og mellem bønder og f. eks. håndværkere analyseres ved konkrete eksempler (Kap. III). Mellem bønder og købmænd i købstaden eksisterede vedvarende økonomiske relationer, idet bønderne her afsatte deres overskudsproduktion. Hanssen viser, hvorledes tilførslen af varer til købstaden var nært forbundet med rytmen i bondens arbejdsår (Kap. IV). Efter at bøndernes aktivitetsmønster er klarlagt og integrationen med andre grupper er berørt, præsenterer Hanssen i kap. V det teoretiske begrebsapparat og undersøgelsens målsætning. Derefter beskrives og analyseres aktivitetsmønsteret for de øvrige befolkningsgrupper. Her lægges mindre vægt på det økonomiske aspekt, da det drejer sig om at bestemme disse gruppers kulturelle tilhørsforhold.

Da integrationsaspektet er et centralt emne, er Hanssen interesseret i at se, hvorledes aktivitetsmønstrene for alle befolkningsgrupperne på forskellige planer forholder sig til hinanden. Dette får han bl. a. frem ved at analysere aktiviteternes rumlige udstrækning. Han trækker forhold som slægtsrelationer, migration, bosættelse (herunder husholdsstørrelse og -sammensætning) samt aktionsradius i forbindelse med auktionsbesøg og køb og salg af varer frem. En del data underkastes først en statistisk behandling i form af tabeller, og dernæst fremstilles de alle kartografisk. Med disse social-økologiske kort Osterlen ialt 46) viser Hanssen på meget inspirerende vis, hvorledes man kan visualisere sine problemstillinger. Samtidig viser han, hvorledes tolkningen af flere kort åbner mulighed for at rejse nye problemstillinger.

Problemer omkring definitionen af de sociale grupperinger er et vigtigt led i undersøgelsen.81. a. ved hjælp af de kartografiske analyser kan Hanssen udskille to sociale hovedgrupperinger:almuen og kopstafolk, der repræsenterer henholdsvis et pagant og et urbant aktivitetsmønster. Hanssen konkluderer, at der fandtes såvel urbane grupper på landet - f. eks. præster og håndværkere - som pagane grupper i byen - f. eks. tjenestefolk og fiskere. I samtidige kilder har han belæg for, at begreberne almue og kopstafolk indgiki befolkningens forestillingsverden som to subjektivit opfattede modpoler. Hanssen konstaterer, at de ydre eksistensbetingelser for disse to store befolkningsggrupperinger var ens. Forskellene med hensyn til økonomisk og social position og deraf følgende attitudervar derimod store. Symbolladede indikatorer bliver derfor centrale analyseobjekter i forbindelse med aktivitetsmønstrene. Her tilføjes undersøgelsen et interessant, kulturelt perspektiv, hvor Hanssen også viser en ny anvendelsesdimension for traditionelt kildematerialesom f. eks. skifter. Som indikatorer på de urbane gruppers markering af deres spetiellestatus

tiellestatusog forfinede livsstil bruger Hanssen navneformer samt bestemte dragtdele og former for løsøre. Da indikatorudvælgelsen sker ud fra gennemgangen af kildematerialet, rummer Osterlen desværre ingen almen diskussion af problemer heromkring. Borje Hanssenhar understreget, at opstillingen af begrebsparret pagen/urban og dets indhold kun gælder i den analyserede situation. En generel diskussion af dets betydning ville dog have været interessant.

Det er lykkedes Borje Hanssen klart at fastholde et helhedsperspektiv i sin historiske dybdeundersøgelse. Det er inspirerende at se, hvorledes han bruger sit kildemateriale, samt hvorledes han i analysen er i stand til at sammenfatte ellers ofte adskilte indfaldsvinkler. De social-økologiske kort illustrerer en nyttig måde at systematisere data og visualisere problemstillinger på. Bogen rummer på grund af de mange detailanalyser utroligt mange oplysninger, og undervejs gør Borje Hanssen mange gode iagttagelser og drager mange fine konklusioner.