Oliver Thomson: Mass Persuasion in History. An Historical Analysis of the Development of Propaganda Techniques. Edinburgh, Paul Harris Publishing 1977. 142 s.

En række historiske skildringer, der både beskriver og analyserer udviklingen i forskellige former for propagandateknik fra Oldtiden til det 20. årh., fremlægges i denne komprimerede - og mange steder alligevel særdeles reflekterende - fremstilling af Oliver Thomson, der er tilknyttet Glasgow universitetets medieforskningsafdeling. Med eksempler fra det romerske kejserrige, pavedømmet, reformations- og revolutionstiden, det 19. årh. og det 20. århundredes fascisme, kommunisme og maoisme fortælles om medier, budskaber og effekter. Fremstillingen er i sin strukturering af stoffet tilstræbt tværvidenskabelig og lige så relevant for den journalist, politolog, sociolog, psykolog eller reklameforsker, der vil tage »omvejen over historien« med, som for faghistorikeren.

Bogen viser fortjenstfuldt, at også demokratiet har sine propagandateknikker, og at det til forskel fra andre samfundssystemer blot giver større adgang for forskellige befolkningsgrupper, som - bevidst eller übevidst - udnytter denne situation til holdningsbearbejdelse ud fra egne normer. Svaret til dem, der - let naivt - foruroliges eller forarges over dette enkle forhold, er ifølge forfatteren alene at bevidstgøre publikum om, at forskellige grupper i samfundet forsøger at manipulere det, og klargøre for publikum, hvorledes, hvornår og hvorfor denne manipulation foregår. Det eneste middel til at undgå diktatur i smag, holdning og politik er at oplyse publikum om de demokratiske samfunds manipulationsmekanismer (thi at denne oplysning kan gives er netop disse samfunds særkende og styrke). Gennem en sådan oplysning kan der opbygges en form for immunitet mod manipulationen. Oliver Thomsons bog er et relevant middel i denne forbindelse. Uden for fagfællers kreds er det måske bogens største styrke.

Forsøg på masseovertalelse har fundet sted til alle tider. I enkelte situationer har denne overtalelse tilsyneladende formået på kort tid at frembringe helt nye holdninger, men det generelle billede er dog, at mennesket sjældent har tilladt alt for mange alt for dybtgående holdningsændringer inden for en enkelt generation. Langt mere betydningsfuld er masseovertalelsen i et egentligt langtidsperspektiv, hvor mere dybtgående holdningsændringer skabes over to eller tre generationer - vel at mærke når alle aspekter af uddannelse og medieudbud bringes på een formel og skaber nye grundholdninger. Alene via massemedierne lader det sig ikke gøre.

Politologer, sociologer og psykologer har investeret ikke så lidt forskning i at bevise propagandakampagners begrænsede effekt på kort sigt. Men den virkeligt dybtgående holdningsbearbejdelse i forbindelse med emner som f. eks. militarisme, imperialisme og racisme over årtier eller måske ligefrem århundreder sætter efter fremstillingen alligevel sine tydelige og varige spor, i hvert fald når den får mulighed for at gennemtrænge hele samfund. Det bliver da tydeligt, at den farligste form for propaganda er den propaganda, der ikke erkendes som propaganda, måske hverken af publikum eller af de personer, der udfører den komplekse overtalelsesteknik. Da den vel planlagte masseovertalelse med klart definerede mål og en betydelig langtidseffekt vinder stadig mere frem, både i demokratiske og totalitære samfund, er Oliver Thomsons strejftog i, hvad der tilspidset og let uelskværdigt kunne kaldes »samfundskommunikation gennem tiderne«, ikke blot en velvalgt historisk eksempelsamling, men tillige en såre aktuel klargøring af langtidslinier i overtalelsesmetoder, vi alle dagligt udsættes for.