I. Hägg: Kvinnodräkten i Birka, Archaeological Studies, Uppsala institute of North European Archaeology 2. Uppsala 1974. 140 s. S.kr. 35,00.

Siden de første udgravninger på Bjorko i Målaren i 1870'erne, har fundene fra Birka indtageten
central stilling i vikingetidens arkæologi og historie. Blandt de spændende fund
ser textilresterne ikke ud af meget, men Agnes Gejer kunne 1938 påvise at de måtte være

indført fra bl. a. Syrien og Kina, og at mændene gik klædt i orientalske silkekaftaner. Nu fremlægger den svenske textilforsker Inga Hågg nye resultater fra et fordybet studie af de textilrcster, som er bevaret på kvindegravenes dragtspænder af irren fra metallet. Her kan man ofte se lagserier af forskellige tøjer afspejlende bærerens forskellige klædningsstykker.Kvindedragten har således bestået af en linnedssærk lavet af tøj fra Kiev og Byzans, en tunika af syrisk vævning, en hængslet kjole af uld eller indført linned, men i hjemlig tradition, en trøje med ærmer, af uld i hjemlig tradition? og endelig en kappe eller pels til koldt vejr. Helt ny er påvisningen af tunika og trøje og fremhævelsen af kjolens lokale aner. Tøjerne skulle være indført færdigsyet - som Hongkong-cowboybuksernenu - og dragten tilpasset de moder, som herskede ved Europas feudalhoffer.

Med kraftig støtte i billeder fra oldtiden og nyere folkedragter rekonstrueres de enkelte klædningsstykker. Det er nok de mest vovede afsnit. Ellers fremlægges forskningshistorik, materiale og analyse og tolkning sobert for hver dragtdel. Materialet stammer fra 137 udaf 163 grave med spænder - en høj repræsentativitet. Det vil være vigtigt at udvide studiet til andre skandinaviske gravpladser, og i den forbindelse kan nævnes at en dansk dragtforsker, Lise Bender Jørgensen, har arbejdet med fundene fra en langelandsk gravplads efter samme linier.

Inga Håggs disputats er et godt exempel på hvordan nye methoder kan vriste ny information
fra et gammelt udgravningsmateriale, og en formaning til arkæologer om at
tage vare på »usle« textilstumper.