Stiv Jakobsson: Am I not a Man and a Brother? British Missions and the Abolition of the Slave Trade and Slavery in West Africa and the West Indies 1786-1838. Studia Missionalia Upsaliensia XVII. Lund, Gleerup, 1972. 661 s.

Hovedformålet med ovennævnte missionshistoriske afhandling for hvilken forfatteren i 1972 erhvervede den teologiske doktorgrad i Uppsala er at skildre samspillet mellem den engelske abolitionistbevægelse og den engelske missionsbevægelse. Geografisk set er den centreret om Sierra Leone og Jamaica. Første halvdel af den bredt skrevne bog dækker kronologisk perioden 1786-1823 og handler især om Sierra Leone, hvor abolitionisten Granville Sharp i 1787 grundlagde sin »Province of Freedom« for frigivne negerslaver; 1791 blev området overtaget af Sierra Leone Kompagniet, og 1807 blev det en kronkoloni. Anden halvdel af bogen fokuserer især på Jamaica i perioden fra 1823 til 1838, da slaveriet efter en kort overgangsperiode blev endeligt ophævet i Englands kolonier. Baggrunden for at behandle disse to kolonier og England under et er, at de i samtiden var knyttet sammen af slavehandelen og slaveriet og af den abolitionistbevægelse, som opstod som følge heraf.

Forfatteren søger ikke blot at vise, hvorledes missionærerne i deres holdning til slaverietblev
påvirket af abolitionismen men også, hvorledes kampen mod slavehandelen og

slaveriet blev påvirket af missionsbevægelsen. Som den første har han systematisk gennemgåeten lang række missionsselskabers arkiver ud fra denne synsvinkel. Det lykkes på overbevisende måde at påvise et samspil mellem de to bevægelser; bl. a. var en lang række personer centralt piaceret inden for begge bevægelser. Af ting der isser bør fremhævesher, kan nævnes den detaillerede gennemgang af sagen mod missionæren John Smith, der i 1823 blev anklaget for at have tilskyndet slaverne i en kronkoloni til oprør. Smith blev dødsdømt af en lokal krigsret, men benådet af kongen; han døde imidlertid i fængslet. Jakobsson, der dokumenterer Smiths uskyld, viser, hvilken storm sagen rejste i Det engelske Parlament på et tidspunkt, hvor abolitionistbevægelsen for alvor var ved at genoptage sin indsats, og hvordan Smith-sagen blev en nøglesag for samarbejdet mellemmissionsbevægelsen og abolitionistbevægelsen. Jakobsson fremhæver, hvorledes Smith-sagens betydning for den engelske abolitionistbevægelse er blevet sammenlignet med, hvad John Browns henrettelse betød for slaveriets ophævelse i USA. En anden nøglesag for samarbejdet mellem abolitionistbevægelsen og missionsbevægelsen var slaveoprøretpå Jamaica i 1831. Resultatet blev her, at plantageejerne kom i en sådan miskredithos den engelske opinion, at det lettede Parlamentets vedtagelse i 1833 af loven om slaveriets ophævelse.

Jakobssons disputats har imidlertid et videre perspektiv end det missionshistoriske, idet han også behandler debatten om årsagerne til slavesystemets ophævelse. Jakobsson er meget fascineret af Eric Williams marxistiske forklaringsmodeller, som han i princippet accepterer; men han føjer dog til: »One of the purposes of my investigations was, however, to show the role played by the missionary societies, their missionaries and congregations in the slave society. Both ideological and material factors were important for the abolition of slavery« (s. 592). Derved slår han bro til Coupland-skolen, der har understreget enkeltpersoners betydning for denne reformlovgivning. Jakobssons afhandling er skrevet før end en række amerikanske forskeres (Stanley L. Engerman, Robert Poul Thomas, Richard N. Bean og Seymour Drescher) kritik af Williams tese blev offentliggjort. Derimod savner man meget Roger T. Ansteys kritiske artikel fra 1968 om Williams tese.¹ Skønt den historiografiske udvikling således er løbet hurtigt, siden forfatterens behandling af dette sidste aspekt, er det dog übestrideligt en meget vægtig disputats, der gennem inddragelse af et omfangsrigt engelsk arkivmateriale, med rette har påkaldt interesse langt udenfor Sveriges grænser.