Akira Iriye: From Nationalism to Internationalism: US Foreign Policy to 1914. London, Routledge and Kegan Paul, 1977. 238 s. +116 s. med uddrag af kilder, noter og index. £6.10.

Amerikansk historieskrivning er præget af, at der imellem tekstbog, populær fremstilling og monografi findes en traditionsrig genre som forsøger at opnå overblik og perspektiv over et længere forløb ved at tænke nyere forskning igennem til sammenhængende formuleringer. Genren er fortolkende og argumenterende, dokumentationen er nødvendigvis impressionistisk, men opbygning og ræsonnement præsenterer sig overfor et bredere publikum med højrehånden. Inden for denne genre falder oversigten over amerikansk udenrigspolitik, fra revolutionen til 1. Verdenskrig, forfattet af professor Akira Iriye fra University of Chicago. Hovedtesen er at USA's udenrigspolitik igennem perioden bevægede sig fra nationalistisk interessepolitik med internationalistiske overtoner til en selvbevidst global politik med nationalistiske undertoner. Tyngdepunktet i den udvikling placeres omkring århundredeskiftet.

Det ligger vel i genrens natur at det er antagelseme snarere end konklusionerne som påkalder sig opmærksomhed. Iriye skriver inden for et sæt af antagelser der kan kaldes post-revisionistisk i sit forsøg på at fastholde et magtrealistisk perspektiv uden at slippe indenrigspolitik og økonomiske interesser af syne. Indenrigspolitiske forhold angiver retningen for den amerikanske politik, det internationale system angiver horisonten.

Videre forsøger Iriye at bestemme retningen ved at operere med fem forskellige dimensioneraf den amerikanske perception af USA's forhold til udlandet: Amerikaneme lagde vægt på geopolitiske faktorer, på internationalistiske ideer, på national interesse, på særinteresser,ligesom bevægelser i masse-kulturen spillede en rolle. Iriye søger hermed bort

både fra en dikotomisk fortolkningsramme af realisme/idealisme typen og fra en fortolkningsrammeder understreger kontinuiteten i den amerikanske udenrigspolitik ved at skildre den ideologiske og økonomiske ekspansionisme som den faste bestanddel af forholdettil

Bogens styrke ligger i påvisningen af historiske rødder, implikationer og logik i hver af de fem udenrigshistoriske perceptions-dimensioner. Den analytiske fremstilling er udbygget med 79 korte kildeeksempler, placeret bag i bogen som en slags »supporting evidence« og vel som en slags øvelsesmateriale der sætter læseren i stand til at checke anvendeligheden af de kategorier Iriye fremholder. I betragtning af den kompleksitet som Iriye lægger op til med sin fortolkning, forekommer det at være en reel og hensigtsmæssig fremgangsmåde som styrker bogens anvendelighed til undervisningsformål.

Bogen har et overblik og en autoritet som tillader den at give velkendte episoder nye facetter. I kraft heraf er den et godt supplement til Richard Van Alstyne's klassiker fra 1960 The Rising American Impire. Når det ikke er lykkedes at skabe en afløser til Alstyne er årsagen efter min mening, at Iriye har afslået at forsøge at væve de fem dimensioner sammen ved at trænge ned i den sociale fundering som kunne give perceptionerne dynamik og sammenhæng.