Per Salomonsson: Sovjetunionens historie, 1917-1975, bd. 1-2. Kbh., Paludans fiol-bibliotek 1976. 288 + 311 s. Bd. 1 49,85 kr., bd. 2 67,85 kr.

Der er tale orn en omarbejdet og udvidet udgave af samme forf.s Sovjetunionens historie 1917-1967 (Paludans fiol-bibliotek 1967). Hovedsigtet beskrives at være en understregning af Stalin-tidens betydning for det moderne Sovjetunionen; Stalin selv får denne karakteristik: »... en af det tyvende århundredes mest brutale, hensynsløse og forbryderiske tyranner«. Forf. fremhæver heroverfor »håbet for en demokratisk udvikling i Sovjetunionen«, et håb han ser i den interne opposition, hvis kamp beskrives som værende »i overensstemmelse med marxismens og kommunismens inderste væsen« (Forordet). Langt henne mod slutningen af fremstillingen anfører forf. imidlertid som et hovedformål med bogen at bidrage til debatten om, »hvordan vi ønsker at vort eget samfund skal se ud« (Bd. 2, s. 246).

Det fremgår således allerede fra begyndelsen, at der er tale om en stærkt moralsk engageret fremstilling, hvorved den markant adskiller sig fra førsteudgaven. Også på andre felter er der forskel på de to udgaver. 1967-versionen blev bl. a. kritiseret for en overmåde stærk koncentration om den indre magtkamp i det øverste sovjetiske ledelseslag og i det hele taget for den alt for store vægt på den politiske historie med manglende redegørelse for væsentlige økonomiske og sociale aspekter til følge. Der blev ligeledes efterlyst en mere systematisk behandling af spørgsmålet om den marxistisk-leninistiske ideologis betydning både før og efter 1917, dvs. af de forestillinger bolsjevikkerne gjorde sig om det samfund, de ønskede at skabe. Endelig var førsteudgaven karakteriseret ved anvendelsen af mange uklare begreber og i det hele taget af et dårligt sprog.

Den nye udgave har for det første forøget sidetallet fra 384 til 599. Den har også en stærkt forøget litteraturliste, og endelig er den sporadisk blevet forsynet med henvisninger til benyttet litteratur. Der er nu et særligt kapitel om leninismen og dennes forhold til den klassiske marxisme, en diskussion af ideologiens betydning samt meget mere om den økonomiske og sociale udvikling. Sprogbehandlingen er også blevet meget bedre, men fremstillingen indeholder dog stadig mange sproglige ejendommeligheder og inkonsekvenser mht. bogstavering. Helt utroligt sjusket er litteraturlisten, hvor der ofte mangler helt elementære oplysninger som fornavn, udgivelsesår og -sted, og hvor adskillige titler og navne er stavet forkert.

Der er undertiden forskellige modsigelser i forf.s argumentation og en del uklare begreber anvendes. Under behandlingen af udviklingen i 1930'erne tales der således om en ny klasse, der aldrig defineres, og som udmærkede sig ved på én og samme tid at blive konsolideret men også for en stor del udskiftet (Bd. 2, s. 151). Marxismen — hvis inderste væsen omtales i forordet - defineres senere på følgende måde: »Kort og godt: marxismens kerne er sandhed og frihed. Alle andre elementer i marxismen er midlertidige« (Bd. 2, s. 162). Og om begrebet terror hedder det, at den »er i og for sig noget exceptionelt« (Bd. 1, s. 147). Om den økonomiske politik i 1930'erne siges det, at der gennemførtes »den rene socialisme« (Bd. 2, s. 150). Det er på den ene side »vanskeligt at sige«, hvor megen realitet der er i Krustjovs historier om muligheden for at påvirke Stalin, men på den anden side er der »ingen tvivl om«, at Krustjov opfattede Stalin som let påvirkelig (Bd. 2, s. 86). Og forf. finder det på den ene side af allerstørste vigtighed »at slå fast«, at der hersker udbredt utilfredshed i den sovjetiske arbejderbefolkning, men på den anden side er denne utilfredshed »vanskelig at bevise« (8d.2 , hhv. s. 244 og 251).

Fremstillingen indeholder adskillige hvide pletter, således begynder beskrivelsen af
det nye regimes økonomiske politik først med året 1921, hvorved den vigtige krigskommunistiskeperiode
helt lades uomtalt. Den alvorligste kritik er imidlertid, at fremstillingeni

genifor ringe grad afspejler de mange nye landvindinger, som forskningen har kunnet
opvise i løbet af de sidste 10-15 år, men som denne anmeldelses rammer ikke tillader at
komme nærmere ind på.

Når alt dette er sagt, skal det imidlertid fremhæves, at det almindelige læsende publikum
i Salomonssons bøger har en meget stofmættet fremstilling af vigtige sider af det
store og mærkelige lands historie siden 1917.