K. Krilger (Hrsg.): Der okonomische Staat Landgraf Wilhelms IV Bd. III: Landbuch und Ämterbuch. Veroff. d. Hist. Komm. fik Hessen 17:III. Marburg, N. G. Elwert Verlag (Komm.) 1977.547 s.

Omkring 1570 anlagde landgrev Wilhelm IV af Hessen en Landbuch, som detailleret redegjorde for amternes indkomster og andre indtægtskilder, ledsaget af mandtal, byfortegnelser osv.; efter forskellige revisionsarbejder overførtes de disponible nettosummer i 1580'erne til et stort anlagt tabelværk, Der okonomische Staat til landgrevens brug således, at han altid kunde skaffe sig overblik over de finansielle ressourcer, som stod til disposition - og træffe sine beslutninger i overensstemmelse dermed. Begge disse kamerale arbejder havde imidlertid normativ karakter, hvorimod den Åmterbuch (i nogenlunde samme omfang som das Landbuch) ca. 1590 konfronterede de normative beløb med de reelle regnskabsoppebørsler 1572-88. Af hele dette stort anlagte kamerale arbejde udgav Ludvig Zimmermann allerede 1933-34 Der okonomische Staat, hvis første bind på forbilledlig vis redegjorde for Hessens finansielle forhold i 1500-tallet. Trediebindet, hvis udgivelse dr. Kersten Kriiger har forestået, omfatter således Wilhelm IV.s Landbuch og Åmterbuch i henholdsvis offsettryk og (letlæselig) facsimile ledsaget af indledning og omfattende registre (herunder stikordsregister med sagforklaringer).

Som Birgitta Oden betoner repræsenterer das Landbuch en beregningsteknisk videreudvikling af de middelalderlige territoriers Urbare, medens både der okonomische Staat og das Åmterbuch markerer overgangsstadier til bevidst finansiel planlægning og budgettering (Rikets uppbord och utgift, 1955, s. 29 f.) og - med dr. Kriigers egen understregning - på tærskelen til Hessens overgang fra domænestat til skattestat. Hele dette omfattende kildekompleks giver, som udgiveren med rette fremhæver og eksemplificerer, muligheder ikke blot for analyse af territoriets finansielle struktur, men også for at trænge bagom de normative dispositionsrammer til den reelle finansielle udvikling (dr. Kriiger forbereder selv en undersøgelse heraf). Det vil derfor også med ham formentlig være korrekt at opfatte disse arbejder som led i landgrevens befæstelse og centralisering af fyrstemagten, snarere end (som Zimmermann) som Wilhelm IV.s politiske testamente; allerede ved midten af 1550'erne synes landgreverne da også at have opnået væsentlig finansiel uafhængighed af de politisk splittede stænder ved bevilling af halvpermanente konsumptionsafgifter (jf. F. L. Carsten, Princes and Parliaments in Germany, 1959, s. 167 ff.). Udgaven har således fra flere synspunkter langt mere end lokal interesse, og man kan kun glæde sig over, at det er lykkedes at bringe den i hus.