Irma Korkkanen: The Peoples of Hermanaric. Jordanes, Getica 116. Annales Academiæ Scientiarum Fennicæ ser. B, 187. Helsinki 1975. 89 s. Pris FM 25,00.

Interessen for studiet af Jordanes og de gotiske folks ældre historie har været stor i de senere år. Allerede samme år som J. Swennungs bøger (anmeldt i HT 12. r. 5, s. 488 ff.) udkom N. Wagner: Getica. Untersuchung zum Leben des Jordanes und zur friihen Geschichte der Goten (Berlin, 1967) og få år efter fulgte R. Hachmann: Die Goten und Skandinavien. Quellen und Forschungen zur Sprach- und Kulturgeschichte der germanischen Vdiker (Berlin, 1970) samt et bind med foredrag fra det svensk-rumænske gotersymposium i 1970 Studia Gotica. Die eisenzeitlichen Verbindungen zwischen Schweden und Siidosteuropa (Kungl. Vitterh.akad. Handl., Antikvar. Ser. 25, Stockholm, 1972). I denne lærde litteratur kombineres historiske, arkæologiske og filologiske metoder til løsning af store og små problemer. En særlig interesse for filologerne frembyder navnestoffet der ofte optræder i en både for indholdsanalyse og for kritik af håndskriftoverleveringen vanskelig, stærkt komprimeret listeform. Nærværende lille skrift tager fat på en sådan liste over folk som den legendariske ostrogoterkonge Hermanarik skal have undertvunget. I Mommsens Jordanesudgave hedder det:

habebat si quidem quos domuerat Golthescytha Thiudos Inaunxis Vasinabroncas Merens
Mordens Imniscaris Rogas Tadzans Athaul Navego Bubegenas Coldas. sed cum
(osv. om heruler m. fl.).

I sit fortolkningsforsøg går Irma Korkkanen, som de fleste af sine forgængere, ud fra at der ligger en oprindelig liste på gotisk til grund, formidlet i korrupt form af Jordanes' hovedkilde Gassiodor som ikke forstod dette sprog, og yderligere forvansket i den senere overlevering. Hun emenderer teksten således:

quos domuerant Gothi Scythathiudos inaxungis vasinabrocans merens mordens itnniscans
rogans iadzans athal naue goc peucenas celtas.

Heraf er mordviner, rugiere, iazyger, peucener og keltere kendte folkenavne, medens inahsuggeis, vasinabrokans, merens og imniscans opfattes som gotiske betegnelser (hhv. >vognboer«, »nomader«:, »kongelige« og »sletteboer«), enten for enkelte skytherfolk (Scythathiudos) eller for disse som helhed. Endelig er athal naue goc Noahs ætling Gog fra Bibelen! I sin helhed viser listen således hen til egnene nord for Sortehavet hvor også heruleme boede, og hvortil den ostrogotiske domination i det 4. århundredes anden halvdel rimeligt kan begrænses. En fornuftig og metodisk fortolkning, forudsat at resultatet skal være fornuftigt.