Historisk Tidsskrift, Bind 13. række, 6 (1979) 1

Sten Carlsson: Froknar, mamseller, jungfrur och pigor - Ogifta kvinnor i det svenska ståndssamhället. Studia Historica Uppsaliensis 90. Stockholm, Almqvist & Wicksell International 1977. 141 s.

Hans Oluf Hansen

Side 268

Hvilke demografiske og økonomiske forandringer ligger der bag den ugifte kvindes stilling på ægteskabs- og arbejdsmarkedet i det svenske standssamfund efter ca. 1810 og indtil udgangen af 1800-tallet? Dette er baggrunden for Prof. Carlssons undersøgelse, der er baseret på officiel statistik vedr. stændernes stilling 1805-1855 (1860) og på statistik aggregeret af forfatteren på grundlag af personoplysninger publiceret i Elgenstiernas åttartavlor suppleret med Schlegel-Klingspors oplysninger om visse uintroducerede ætter. Derudover har forfatteren sammenstillet statistik baseret på et meget omfattende persongalleri fra anden genealogisk litteratur og upubliceret kirkebogsmateriale.

Værket belyser aspekter af generations- og karrieremobiliteten m.h.t. familiedannelse og erhvervsdeltagelse for kvinder født 1701-1859 (1940) (tiårskohorter) indenfor de fire stænder adel, gejstlighed, embedsstand og borgerskab, samt landbefolkning med hovedvægtpå forholdene i det 19. årh. Undersøgelsen bekræfter, at der faktisk forelå et udprægetstandssamfund,

Side 269

prægetstandssamfund,idet der kan konstateres en meget begrænset generationsbetinget mobilitet mellem de sociale hovedstrata. Dette forhold udelukker selvsagt ikke mobilitet indenfor den enkelte standskategori. Hos døtre af de tre øverste stænder samt bondestandensynes holdningen gennemgående at have været den, at man hellere ville forblive ugift end gifte sig under sin stand. Døtre af det fattige landproletariat, der i social henseendehavde alt at vinde og intet at tabe, indgik forholdsvis hyppigt ægteskab med sønneraf bondestanden og det lavere borgerskab, mens præstedøtre fortrinsvis fandt deres ægtefæller blandt ikke-adelige standspersoner, som i statusmæssig henseende vel næppe kan have afveget stærkt fra gejstligheden.

I en liberal økonomi afhænger kvindens stilling som arbejdstager og selvstændig næringsdrivende givetvis ikke blot af udbuddet, men også af efterspørgslen af arbejdskraft, og dermed af den økonomiske vækst i samfundet. Skyldes ægteskabets tilbagegang, indikeret ved en stærkt stigende andel af ugifte blandt adelskohorter født efter ca. 1750(gejstlighed: c. 1770—; ikke-adelige standspersoner: c. 1750; bønder og det lavere landproletariat: ca. 1830-), blot en ændring i de personlige præferencer m.h.t. levestandard, familiestiftelse og erhvervsdeltagelse med afsmittende virkning ned gennem den sociale lagdeling? Eller skal man i den faldende ægteskabsstiftelse først og fremmest se en tilpasning til realøkonomiske grundvilkår, der i forhold til befolkningsvæksten ikke var tilstrækkeligt ekspansive bl. a. m.h.t. efterspørgsel af arbejdskraft og udbud af erhvervsmuligheder til opnåelse af en levestandard, der var acceptabel som forudsætning for indgåelse af ægteskab?

Værket går ikke ind på en mere eksplicit analyse af efterspørgselssiden, herunder arbejdsstyrkens dynamik og den erhvervsmæssige mobilitet. Iflg. forfatteren skal det øgede udbud af mandlig og kvindelig arbejdskraft i det 19. årh. i det væsentligste ses som en konsekvens af variationer på ægteskabsmarkedet forårsaget af den markante stigning i befolkningsvæksten, der fulgte med de stedse forbedrede overlevelsesvilkår efter Napoleonskrigenes ophør. Af hvad natur de underliggende årsagssammenhænge nu end kan være, så rummer bogen en interessant og ganske detaljeret beskrivelse af, hvorledes der indenfor rammerne af det konserverende standssystem med så at sige vandtætte skodder mellem de sociale hovedstrata foregik en opbremsning af befolkningsvæksten gennem øget cølibat og udskydelse af ægteskabsstifteisen indikeret ved højere gennemsnitsalder for førstegangsviede.

Sten Carlsson påviser, at der her og der er træk, som antyder en begyndende udviskning af standsgrænserne i undersøgelsesperioden. Interessant ville det naturligvis være at følge, hvorledes standssystemet for alvor begyndte at knage i fugerne under og efter det industrielle gennembrud i Sverige. Værket vil være et nyttigt og overordentligt inspirerende udgangspunkt for analyser af denne art.

Ikke alle læsere og brugere vil føle sig overbeviste af værkets analyse af standsbetingede forskelle i de demografiske karakteristika (dødelighed, fertilitet, indgåelse og opløsning af ægteskab). På området 'civilstatus' svigter Tabellverkets ellers så detaljerede officielle befolkningsstatistik. Oplysninger om ændringer i personlig civilstatus før folketællingen 1870 findes dog i rigelige mængder i de upublicerede svenske kirkebogsmaterialer. Selv på manuel basis ville en forholdsvis begrænset aggregeringsindsats plus anvendelse af demografiske analysemetoder kunne bringe dette forhold på det rene, f. eks. på herreds- eller lånsniveau. Sten Carlssons arbejde placerer sig forrest i den række af af imponerende empiriske kohortestudier (jfr. f. eks. S. Martinius (1977) samt Eriksson & Rodgers (1978)), der gennem de seneste år er publiceret i Sverige. Værket være hermed anbefalet på det varmeste.