Robert Egevang: Det gamle Helsingør. Nationalmuseet 1976. 96 s., ill. Kr. 27,50.

Helsingør hører til de vel beskrevne byer. I 1972 udsendte Knud Klem »Helsingør, kulturhistoriske vandringer i by og egn«, præget af mangeårig fortrolighed med og af levende kærlighed til emnet. I 1973 fulgte Nationalmuseets bog om historiske huse i Helsingør, en bygningshistorisk registrant, og nu kommer så Egevangs bog som et led i en af Nationalmuseet udgivet serie om gamle danske købstæder; men da Helsingør er særdeles rig på historiske minder og god gammel arkitektur er der plads for dem alle, ingen af de tre værker overflødiggør de andre. Egevangs emner spænder ikke så vidt som Klems, han samler sin interesse om den borgerlige arkitektur, som skildres dels med sagkundskab, dels med temperament. Havnepladsen med pølsebod og benzintank får sin bekomst. Svea-søjlen og gangbroen til færgerne stryger med i løbet. Til det positive hører, at Egevang ikke blot beskæftiger sig med husenes facader, men også gør opmærksom på de mange smukke gårdpartier og lejlighedsvis giver et par ord med om livet bag murene. Bindingsværkshusene foretrækker han overkalkede, så konstruktionen blot anes, ikke ses, og af restaureringer, som jo ikke er til at undgå, foretrækker han 1970'ernes, som han kalder formløse. Det bemærkes, at neo-stilarterne nu er acceptable, og vist er det, rådhus og banegård er statelige bygværker. Bogens mange fotografier er fra forskellige tider, og man vil følgelig alene heraf kunne skønne om de lidte tab og den seneste nutids bestræbelser for at råde bod og at redde, inden det bliver for sent.

Bogen slutter med en nyttig ordliste, der forklarer rokoko og klassicisme, men ikke
barok og empire, og som belærer os om, at gotik er en forældet betegnelse.