Anders Ture Lindstrøm: Landet Slcsvig-Holstens politiske historie i hovedtræk 1945-1954. 1975. 200 s. med noter og person- og sagregister.

Udviklingen fra kaos i år nul - 1945 - til 1955, med en efterskrift om tiden frem til
1963, da »Slesvig-Holsten var blevet et land mellem de andre forbundslande i Forbundsrepublikken«er
temaet for A. T. Lindstrøms bog. Forfatteren har villet koncentrere sig

om »hovedlinierne i det slesvig-holstenske samfunds udvikling« i et forsøg på at give en
kritisk fremstilling af denne periode i vort »nabolands« historie.

Der er tale om en oversigtsfremstilling, og som sådan må værket betegnes som velfungerende med enkelte forbehold. Stilen er flydende og letlæselig, og læseren får et klart indblik i en række af de hovedproblemer, som prægede slesvig-holstensk politik i årene efter 2. verdenskrig: historien bag forbundslandet Slesvig-Holstens oprettelse, den britiske besættelsespolitik, genoprettelsen af de politiske partier og de forskellige landsregeringers forsøg på at sikre Slesvig-Holstens økonomiske og politiske overlevelse. Alt dette behandles klart og instruktivt.

Lindstrøms hovedinteresse har dog tydeligvis ligget på to - ikke mindre interessante - områder, nemlig flygtningespørgsmålet og den danske »separatisme« i Sydslesvig. Især det sidste aspekt behandles grundigt, men - og det skal understreges - i overensstemmelse med forfatterens udgangspunkt, den slesvig-holstenske synsvinkel. Ikke desto mindre forekommer forholdet mellem de danskorienterede socialdemokrater i SPF⁽¹⁾ og SPD¹ resp. det danske socialdemokrati at have fået tilmålt et vel rigeligt antal sider. Dette skyldes utvivlsomt udover forfatterens personlige engagement i denne problemstilling materialesituationen, idet det netop på dette felt takket være Sydslesvigsk Forenings arkiv og Hans Hedtofts Sydslesvig-papirer har været muligt for Lindstrøm at trænge dybere ned i problemerne. Man kunne faktisk ønske sig, at denne del af bogen i stedet var blevet publiceret som en særskilt artikel.

Ser man bort fra grænse- og mindretalsproblematikken, der er relativt grundigt kulegravet, er manglen på videnskabelige behandlinger af slesvig-holstens historie efter 1945 - ja efter 1920 - påfaldende,2 og samtidig har det med få undtagelser ikke været muligt for Lindstrøm at få adgang til utrykt arkivmateriale. Hans opgave har derfor været den pionerindsats at sammenstykke en oversigt, som andre efter ham vil kunne tage som udgangspunkt og bygge på. Takket være eksistensen af grundige behandlinger af hans hovedtemaer på forbundsplan har det været muligt hele tiden at sætte de slesvig-holstenske særtræk i relation til den samlede (vest-) tyske udvikling.

Skal man kritisere Lindstrøm, må det være for, at han kun i begrænset omfang synes at have været opmærksom på pressen som kilde. Aviserne kunne ganske givet have bidraget til at udjævne nogle af de skævheder i materialets struktur, der har forplantet sig til fremstillingen, og som forfatteren kun delvis kan lastes for. Den vigtigste svaghed ved Lindstrøms arbejde må siges at ligge i dispositionen. Det kan til tider være vanskeligt at finde den røde tråd, og mens f. eks. flygtningeproblemet og landbrugspolitikken er forholdsvis grundigt behandlet, er industrien - ja den samlede sociale og økonomiske udvikling - temmelig stedmoderligt behandlet, også set fra Lindstrøms politiske synsvinkel. De forskellige regeringers økonomiske politik behandles ikke i sammenhæng, ligesom det præsenterede statistiske materiale forekommer noget tilfældigt udvalgt.

Disse kritiske bemærkninger skal imidlertid ikke overskygge bogens vigtige positive betydning.Med Lindstrøms fremstilling har vi langt om længe fået en bred skildring af den politiske udvikling i vort »ukendte naboland« mellem Skelbækken og Elben, der uden tvivl, som håbet af forfatteren, ikke blot vil blive suppleret med videnskabelige undersøgelserog

---

1 Sozialdemokratische Partei Flensburg (SPF). Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD).

2 Undtagelsen er Kurt Jiirgensens fremstilling: Die Griindung des Landes Schleswig-Holstein nach dem Zweiten Weltkrieg. Der Aufbau der demokratischen Ordnung im Schleswig- Holstein unter dem ersten Ministerprasidenten Theodor Steltzer 1945-1947. Geschichte Schleswig-Holsteins, Bd. 8, Beiheft. Neumunster 1969.

gelserogudgivelser, men som også vil præge disse. Lindstrøms kritiske og samtidigt nøgterneforhold til slesvig-holstensk politik vil gøre det vanskeligt at fortie eller bagatellisere en række mindre »europæiske« aspekter af den slesvig-holstenske udvikling efter 2. verdenskrigi den fælleseuropæiske forbrødrings navn.