Vello Helk: Die Jesuiten in Dorpat 1583-1625. Ein Vorposten der Gegenreformation in Nordosteuropa. Odense University Studies in History and Social Sciences 44. Odense UP 1977. 388 s. Kr. 80,-+moms.

Vello Helks bog har sin baggrund i et indgående studium i Rom af hidtil übenyttede arkivalier i Vatikanet og Jesuitterordenens hovedarkiv, hvorved en lakune i den livlandske modreformations historie skulle udfyldes. Dette materiale er suppleret med Dorpats rådsprotokol. Bogens hovedsigte er en systematisk fremlæggelse af disse arkivalier til belysning af jesuitternes etablering, virke og vilkår i Dorpat. Fremstillingen holder sig nær til kilderne, og den foreliggende litteratur refereres nuanceret i det omfang, formålet gør det rimeligt.

Jesuitternes virke i Dorpat faldt i tiden fra Polens erobring af Livland 1582 til den
svenske erobring i 1625. Deres etablering ses som et led i den polske kongemagts konsolideringspolitikog
som en forpost for modreformationen i de vidtgående planer for Nordensrekatholicering

densrekatholiceringog reunionen med de russiske orthodoxe, og forfatteren udreder bl. a.
de forskellige motiver omkring valget af Dorpat.

Værket er hensigtsmæssigt delt i nogle overvejende kronologiske afsnit om kollegiets oprettelse og udvikling og en systematisk gennemgang af forskellige sider af jesuitternes aktivitet, herunder det sjælesørgeriske og missionerende virke, uddannelsesvirksomheden, afhængigheden af de økonomiske omstændigheder og, som et gennemgående element, forholdet til stedets forskellige befolkningsgrupper. Især belyses jesuitternes adfærd overfor den lutherske bybefolkning af overvejende tysk herkomst og på den anden side deres fremgangsmåde i den estniske bondebefolkning, der i princippet var romersk-katholsk, men tit prægedes stærkt af gammel-hedenske skikke. Forfatteren understreger, at jesuitterfædrene var ganske på det rene med, at varig succes var betinget af fremgang i det lutherske borgerskab og blandt bøndernes adelige herrer, der ligeledes oftest var af luthersk observans. Trods bl. a. påkaldelser af kongemagtens støtte og oprettelsen af et velrenommeret gymnasium opnåedes dog kun skuffende lidt. Stort set blev det i bondebefolkningen, man kunne arbejde med resultat. Det omtales, hvordan man til støtte for virksomheden her bl. a. stiftede et såkaldt »tolkseminarium«, der snarest var en theologisk skole for estnisktalende ikke-estere. En estnisksproget sognegejstlighed var på længere sigt målet. Med de midler, de havde til rådighed, er jesuitterne i deres virke gået ind i de folkeligtsociale strukturer, der forefandtes. Et stabilt polsk herredømme havde dog i sidste instans været forudsætning for, at deres forehavende kunne lykkes.

Til vurdering af jesuitternes arbejde inddrager forfatteren i en afsluttende sammenfatning (over for jesuitternes egne optimistiske beretninger og noget uigennemskuelige statistiske oplysninger) lister med sammenstillede biografiske data, der tillader ham - med behørige forbehold - at vise, at det i Dorpat ikke lykkedes at skaffe og uddanne det fornødne »Nachwuchs« af præster fra det estnisk-livlandske område. Lige sådan viser lister over livlandske alumner ved seminarierne i Litauen nok en stærk vækst i deres antal efter 1580, men dog ikke med stort flere end der i samme tid er kommet til disse skoler fra Danmark-Norge!

Til oplysning om jesuitternes liv og virke i Dorpat og til hjælp ved områdets videre udforskning er givet en udførlig og nøgtern bog, som ved sin detailrigdom bl. a. må være særdeles nyttig ved sammenlignende studier over områdets byer, som har en række grundlæggende forhold fælles, men som påvirkes forskelligt i den politiske udvikling.