|
Historisk Tidsskrift, Bind 13. række, 6 (1979) 1Thorkild Ramskou: Lindholm Høje Gravpladsen, 199 s. med 412 figurer og 61 s. med planer og diagrammer. Engelsk resumé. Nordiske Fortidsminder, Serie B - in quarto. Bind 2. Udgivet af Det kgl. nordiske Oldskriftselskab. København 1976. Pris kr.: 135,00 + moms. I kommission hos Herman H. J. Lynge og Søn.Henrik M. Jansen
Side 219
Så kom da endelig den første del af publikationen om Lindholm Høje-udgravningerne — ca. 20 år efter at feltarbejdet afsluttedes; og det er ikke en gang rekord i denne branche - desværre. Fundet af gravpladsen på Lindholm Høje, ca. 2 km nordvest for Nørre Sundby ved et af de smalle steder i Limfjorden - det smalleste skulle være ud for Aggersborg - går tilbage til forrige århundrede. I 1889 optræder lokaliteten første gang i Nationalmuseets arkiv i forbindelse med habile amatørarkæologers udgravninger på stedet, hvorfra der gennem lang tid var fjernet sten fra skibssætninger o. lign. til andre formål. Men først i 1951 blev der skabt mulighed for omfattende videnskabelige undersøgelser, ikke mindst takket være den senere inspektør Oscar Marseen fra Aalborg Historiske Museum. Th. Ramskou blev Nationalmuseets tilsynsførende og har endvidere fået overdraget hvervet med at lave publikationerne. Der synes ikke at være nogen tvivl om, at et sådant arbejde burde være overdraget til et team-work. Opgaven er simpelthen for stor for en enkeltperson - det fremgår alene af de mange år, vi har ventet, og så er foreliggende bind faktisk ikke andet end summariske udgravningsberetninger, opmålinger, tegninger og fotos - kort sagt en udgivelse af fundprotokollen med billeder af anlæg og fund - det være sig konserverede som ikke-konserverede, og de sidste kunne man godt have undværet. Og så mangler alle illustrationer målestokangivelse - den service burde man have ydet læseren! Når vi ser bort fra den meget kortfattede indledning, som skal omtales nedenfor, så må det øvrige i dette bind karakteriseres som aldeles utilgængeligt for alle andre end de specialister, som arbejder med de omhandlede tidsafsnit. Fremtidige forskere må bringe den syntese, der mangler. Lægfolk og historikere er i mange henseender bedre tjent -
Side 220
indtil videre - med de foreløbige rapporter eller den populærvidenskabelige fremstilling Der kan udskilles 5 begravelsesfaser, som viser, at gravpladsen har været i anvendelse i ca. 500 år. Benyttelseshyppigheden synes dog langt fra at have været konstant. Hovedparten af gravene dateres til det 8. og 9. århundrede. I det 10. århundrede ebber det ud. Fase I og V er jordfæstegrave. Fase II omfatter trekantede, cirkulære og firkantede stensætninger. Fase 111 ovale stensætninger og fase IV skibsformede stensætninger - i alt 138 alene af denne type. Det gælder for disse faser, at den gravlagte og gravgodset er brændt. I alt er der ved undersøgelserne påvist ca. 600 begravelser. Desværre røber Th. Ramskou ikke i dette bind, hvorledes det forholder sig med en evt. sammenhæng mellem gravpladsen og den endnu upublicerede bebyggelse, som iøvrigt ikke er udgravet i sin hele udstrækning. Her kunne man få at vide, hvad de mange gravlagte kan have bedrevet, inden de blev stedt til hvile i de smukke og imposante omgivelser. Der savnes stærkt en skematisk opdeling af kønsfordelingen i gravene - det må være muligt i de fleste tilfælde - selv om det drejer sig om brandgrave, idet fundene kan belyse dette. Antallet af våbengrave savnes også. Ganske vist er der anvendt mange sider på en temmelig uoverskuelig fortegnelse med oldsagskombinationer i gravene, men nogen sammentælling er ikke foretaget. Når vi beskæftiger os med Lindholm Høje, må der ikke ses bort fra bebyggelsen på sydsiden af fjorden på Bejsebakken - det ældste Ålborg? - hvor der var en god naturlig havn i Hasseris åmunding. Jvf. placeringen af Lindholm Højebebyggelsen ved mundingen af Lindholm å. Bejsebakken har kun været genstand for små undersøgelser. Inden den stadigt voksende parcelhusbebyggelse ganske hindrer udgravninger på området, burde lokaliteten prioriteres meget højt - evt. fredes som det er sket nord for fjorden. Udgravningerne på Lindholm Høje og de samtidige på Aggersborg, hvor der under vikingeborgen afdækkedes en udstrakt bebyggelse fra vikingetiden, satte gang i fantasien hos mange arkæologer og historikere. De store fundmængder og imponerende anlæg var uden tvivl skyld i C. J. Beckers handelsrute op langs Jyllands vestkyst og ind igennem Limfjorden,l men grundlaget for den tese var én frisisk mønt fundet i Thy! Det vil tage mange år endnu, inden denne handelsrute forsvinder fra faglitteraturen. Thorkild Ramskou lancerede selv i 1958 i Skalk2 tesen om, at Adam af Bremens Vendila skulle være identisk med Lindholm Højebebyggelsen, og han blev kraftigt bakket op af bl. a. Johs. Brøndsted; men i de senere år har der været - og det synes begrundet - usædvanligt stille herom. Th. Ramskou har da heller ikke taget artiklen med i bibliografien. Apropos denne, så undrer man sig over, at O. Marseens artikler om Lindholm Høje er udeladt. De bør tilføjes i næste bind! Fremlæggelsen af dette arkæologiske materiale er uhyre traditionel - en zoologisk artsfortegnelse fra Ulrik Møhls hånd er det eneste naturvidenskabelige bidrag, og det er faktisk ynkeligt, hvad Th. Ramskou får ud af det. Dette kapitel burde være lavet i samarbejde med zoologen, idet materialet i høj grad rummer mulighed for at afdække mange værdifulde kulturhistoriske oplysninger, som kunne belyse vore >Dark Ages«. At der end ikke er medtaget en antropologisk rapport - ja, det siger blot lidt om, hvor 1 C. J. Becker: Zwei Frauengraber des 7. Jahrhundert aus Nørre Sandegaard, Bornholm, i Acta Archaeologica vol. XXIV, 1953, s. 127-155. Olaf Olsen er den første, der pegede på tesens spinkle grundlag i Nogle Tanker i anledning af Ribes uventet høje alder. Fra Ribe Amt, 1975 s. 225-58. 1 Se Skalk nr. 3, 1958 s. 22 ff. - Se også Johs. Brøndsted i Danmarks Oldtid Bind 111, København 1960.
Side 221
rienNordiskeFortidsminder. Samarbejd næste gang med en professionel lay-out mand. |