Historisk Tidsskrift, Bind 13. række, 6 (1979) 1

Dietrich Beyrau: Russische Orientpolitik und die Entstehung des deutschen Kaiserreiches 1866-1870/71. (Veroffentlichungen des Osteuropa-Institutes München). Wiesbaden, In Kommission bei Otto Harrassowitz, 1974. 308 s. DM 68.

Otto Rühl

Side 272

Dietrich Beyrau har i denne bog, der er en ændret udgave af hans disputats fra 1970, sat sig for at se på vekselvirkningen mellem problemer på Balkan og i Tyskland og Ruslands holdning til disse. Han mener nemlig ikke, at de historikere, der tidligere har set på denne periode, i tilstrækkelig grad har været opmærksomme på denne vekselvirkning, også selvom de som f. ex. Mosse (i The European Powers and the German Question 1848-1871) gik videre end blot at forklare den russiske holdning overfor Preussen med de dynastiske forbindelser og Alvensleben-konventionen.

Beyrau ser først på tendenserne i den russiske politik efter Krim-krigen og understreger, at Rusland i hele den anden halvdel af det 19. årh. koncentrerede sig om en indre stabilisering. Man kan derfor tale om en forholdsvis vidtgående passivitet i udenrigspolitikken. I 1866 forsøgte Gorcakov ganske vist at få indflydelse på resultatet af den preussisk-østrigske krig, men da Napoleon regnede med at opnå mest ved direkte forhandlinger med krigens to parter, kom der ikke noget ud af de forsigtige russiske forsøg.

Et interessant aspekt hos Beyrau er den vægt, han lægger på pressens betydning, først og fremmest M. N. Katkovs lederartikler i Moskovskie Vedomosti. Her savner man dog en mere principiel redegørelse for, hvad Beyrau mener at kunne bruge den russiske presse til. Hvilken indflydelse på beslutningsprocessen havde den? Beyrau skriver ét sted, at >Katkov wurde zu einem Faktor, den ein Politiker ohne Not nicht unbeachtet lassen durfte« (s. 54), men nævner senere (s. 223), hvordan Gorcakov advarer Thiers, der er i St. Petersborg, mod at tro, »dass die russische Presse der Ausdruck des russischen Volkswillens sei. Hier in Russiand gelte der Wille des Kaisers, der allein zu bestimmen håbe, welche Politik Russiand befolgen werde«. Og rent faktisk viser det sig da også, at Rusland fører en Preussen-venlig politik, mens Katkov i hele perioden 1866-1870 skrev og talte for en tilnærmelse til Frankrig. Det støtter dog Beyraus opfattelse af Katkov som en vigtig person, at Bismarck søgte at >købe« ham for at stoppe hans kampagne, og - da dette mislykkedes - udspredte det rygte, at Moskovskie Vedomosti var et >Hietzinger- Organ«, altså et organ for den afsatte konge af Hannover.

Beyrau formår i sin skildring af perioden 1866-1870 virkelig at give en fornemmelse af sammenhængen mellem de forskellige sider af Ruslands udenrigspolitik. Man ser, hvordandet ikke lykkes Rusland at få et samarbejde igang med Østrig-Ungarn eller Frankrig på Balkan, men at Rusland tværtimod igen i bl. a. Kreta-spørgsmålet lider et diplomatisknederlag. Resultatet er, at Rusland stadig kun har Preussen som mulig forbundsfælle,og

Side 273

fælle,ogdette er baggrunden for de russiske løfter om at opstille en hær ved grænsen
til Gallizien i tilfælde af en krig mellem Det nordtyske Forbund og Frankrig for at holde
Østrig bundet dér.

Da krigen kommer i 1870, behøver Berlin derfor ikke at tage hensyn til Østrig-Ungarn. Beyrau belyser Ruslands vanskelige stilling ved at vise, hvordan den russiske regering både ønskede at hindre en for voldsom preussisk magtudvidelse, men samtidig ville bevare et godt forhold til Bismarck, idet man ville benytte lejligheden til at ophæve Pariseraftalens artikler om Sortehavets neutralitet og afmilitarisering. Da den russiske regering den 31. okt. 1870 til de europæiske regeringer meddeler, at man har ophævet disse bestemmelser, har man valgt: Rusland var igen afhængig af Preussens nåde. Og Beyrau slutter med at vise, hvorledes pressen (specielt Katkov) opfattede dette: En lille kompensation, der intet betød for Preussen, til gengæld for den afgørende, venlige neutralitet.

Dietrich Beyraus bog viser, at der stadig er emner i Reichsgriindungsperioden, der kan
tages op til behandling, og han har givet en grundig og interessant skildring af de mange
aspekter i Ruslands politik i denne periode.