Herlufsholm frie skoles regnskab 1585-86. Udgivet af Landbohistorisk Selskab ved Merete Dahlerup under tilsyn af Svend Gissel. København 1975. XII+ 140 s.

Jordebøger og regnskaber fra tiden frem til o. 1660 hører til de vigtigste kilder til studiet af samfundsforholdene i det agrarsamfund, Danmark dengang var. Interessen for denne kildegruppe er ikke ny, ligesom det heller ikke er nogen nymodens foreteelse at gøre dette materiale lettere tilgængeligt ved at udgive det, så at det ikke er for meget sagt, at næsten ethvert dansk historisk selskab af en blot nogenlunde størrelse udsender udgaver af ældre regnskaber eller jordebøger. - Landbohistorisk Selskab, der har udsendt Herlufsholm frie skoles regnskab 1585-86, er jo langtfra det eneste selskab, der udgiver kilder til landbefolkningens historie.

I udgavens forord peges der på denne kildes anvendelighed til et intensiveret studium af sjællandske godsforhold, og der bebudes en udgave af Skovklosterregnskaberne 1467— 81. Men der er andre aspekter af samfundslivet end lige netop godsdrift, der belyses gennemet sådant regnskab; der kan bl. a. peges på studiet af dagliglivet i bredere kulturhistoriskforstand og på studiet af sted- og personnavneskik. Det kulturhistoriske aspekt

kommer stærkt frem i den del af Herlufsholm-regnskabet, som udgøres af udspisningsregistrene;de belyser såvel ernæringsforhold som madlavningsskik - begge dele emner, som endnu ikke er udtømmende udforsket. Man kunne gerne ønske sig at se flere sådanneudspisningsregistre befordret i trykken, så at det blev lettere at foretage sammenligningermellem udspisningsskik og madvaner i forskellige perioder, på forskellige formerfor godser og i forskellige egne af landet, og så at man eventuelt kunne komme bagomArent Berntsens nyttige samling af oplysninger om forplejningen. Anvendte man f. eks. i virkeligheden de normer for udspisning, som Bemtsen aftrykker, var den reelle udspisning rigeligere eller mere skrabet, eller er Berntsens normer kun gældende for kronensinstitutioner? Det er blot et af de mange spørgsmål, der trænger sig på.

Udgaven af Herlufsholms ugekostbog 1585/86 kunne eventuelt gøre det muligt at foretage sammenlignende studier mellem forholdene på denne skole og på Ringsted kloster, hvis udspisningsregister 1585/86 er udgivet i G. Rise Hansens »Hoveriet på Ringsted kloster 1570-1620«, men når man forsøger, viser der sig snart problemer: For det første medtager Ringsted-udgaven, der er beregnet på studiet af hoveriforhold, ikke de medgåede fødevarer (der findes i originalregnskabet), og de er med i Herlufsholm-regnskabet. For det andet regnede man i Ringsted kloster efter antallet af måltider, medens der i Herlufsholm-regnskabet ikke er oplysninger om de retningslinier, man fulgte for udspisningen. Vanskeligheden ligger således både i selve originalmaterialets uensartede opbygning, men også i udgavernes forskellige disposition og sigte.

Den foreliggende udgave bringer også oplysninger om lønninger og giver hermed materiale til belysning af problematikken pengeløn kontra andre lønformer - i et bredere perspektiv: pengeøkonomi kontra naturaløkonomi. Det viser sig, at aflønningen på Herlufsholm mest bestod i både penge og sko (udgavens s. 45 ff.), for enkeltes vedkommende også vadmel (s. 121 f.) - samt i kost. Spørgsmålet om aflønningsformerne har bl. a. været behandlet i svensk historieforskning (se f. eks. Birgitta Oden: Rikets uppbord och utgift, 1955), medens tilsvarende gennemgribende undersøgelser mangler i Danmark.

At regnskaber er den vigtigste kilde til prisstudier, er selvklart, og herværende udgave giver yderligere materiale til studiet af det 16. århundredes priser, der i øvrigt også er et forsømt kapitel i dansk historieforskning. I denne forbindelse savnes en redegørelse for den anvendte møntenhed. Den er »mønten før gik« (d.v.s. 4 mark på en daler), hvad der ikke var umiddelbart givet, idet i hvert fald en halv snes hovedlens regnskaber i denne periode anvendte enheden »mønten nu går« (2 mark på daleren). Man kan regne sig frem til det - men det burde ikke være nødvendigt i en ellers så omhyggelig udgave.

Om regnskabet er der i øvrigt at bemærke, at en endelig sammentælling af indtægter
over for udgifter og en sammenregning af overskud eller underskud på dette års regnskab
mangler, så at selve institutionens økonomiske status ikke umiddelbart fremgår.

Om selve udgavens form er der blot at bemærke, at den følger originalen omhyggeligt. Der er personregister, stedregister, fortegnelse over regnskabsposterne og en del noter. Personligt kunne jeg ønske mig nogle flere realkommentarer, der kunne gøre den lettere tilgængelig for et bredere publikum end fagfolk.