Quellen zum politischen Denken der Deutschen im 19. und 20. Jahrhundert. Bd. 4: Vormärz und Revolution 1840-1849, hrsg. von Hans Fenske. Bd. 5: Der Weg zur Reichsgründung 1850-1870, hrsg. von Hans Fenske. Darmstadt, Wissenschaftliche Buchgesellsch. 1976-77. XIV+449 s.; XVIII+564 s. DM 51+56.

Wissenschaftliche Buchgesellschaft i Darmstadt startede i 1976 udgivelsen af en ny kildesamling: »Quellen zum politischen Denken der Deutschen im 19. und 20. Jahrhundert«, der foreløbig er planlagt til at dække perioden 1789-1945, således at det første bind vil se på den politiske tænkning og debat i Det tysk-romerske Riges sidste år og det sidste bind vil bringe kilder til nationalsocialismen.

I 1976 og 1977 er bind 3 og 4 udkommet. De dækker tilsammen perioden 1840-1870 og er udgivet af Hans Fenske, der også skal udgive kilderne til kejserrigets politiske debat. Det nye ved denne udgave ses straks i disse bind: Hvor tidligere kildesamlinger koncentrerede sig om enten én person, Bismarck (Die gesammelten Werke) eller andre, eller om én politisk gruppe, f. ex. liberalismen (Heydcrhoff), tager Fenske kilderne i streng kronologisk orden uden andre hensyn: Et brev fra den højkonservative v. Gerlach fra august 1852 følger således lige efter et brev fra Lassalle til Karl Marx fra juni! Dette princip letter arbejdet for den, der vil have en oversigt over debatten i denne periode; og mere end en oversigt kan det naturligvis ikke blive, når der som i bd. 4 skal skildres tyve års bevægende og intensive debat ved hjælp af 131 kilder. Men denne oversigt giver begge bind til gengæld på en udmærket måde.

For den, der søger oplysninger om en speciel gruppe, vil det kronologiske princip virke mere uhensigtsmæssigt. Men Fenske har med dette for øje lavet en fortegnelse over kilderne efter politiske lejre: Konservative, katolikker, moderat-liberale, venstre-liberale og socialister. En sådan opdeling vil blot altid være problematisk: I perioden 1848-1866 ville det i det vigtigste spørgsmål - den tyske enhed - efter min mening være mere frugtbart at skelne mellem tilhængere af et »Stor-Tyskland« eller et »Lille-Tyskland« og for Sydtysklands vedkommende gælder det jo for perioden efter 1866, at modstanderne af en overskridelse af Main-linien i Bayern er konservative katolikker, mens de i Wiirttemberg er evangeliske venstre-liberale. Men Fenskes inddeling er dog nok den mest relevante i en kildesamling af denne art.

Om bind 3 kan specielt nævnes, at det koncentrerer sig om kilder til tidens nationale, forfatningspolitiske og sociale problematik og søger at bringe kommentarer fra alle politiske lejre til disse spørgsmål. Halvdelen af kilderne er fra 1848/49, og bindet slutter med v. Radowitz' tale i den preussiske landdag 25. aug. 1849 om Preussens tyske politik.

Bind 4 - »Der Weg zur Reichsgriindung 1850-1870« - lægger størst vægt på det nationalcspørgsmål

tionalcspørgsmålog bringer desuden kilder til diskussionen om Tysklands forhold til omverdenen (bl. a. en betænkning fra 1861 med forslag om at optage Danmark og Holland,evt. også Belgien og Schweiz, i Det tyske Forbund), til debatten om demokrati, frihed og social retfærdighed og til forholdet mellem stat og kirke, der jo efter 1871 kom til at spille en så vigtig rolle.

Konkluderende kan det om begge bind siges, at de giver et godt indtryk af, hvilke emner der optog de opinionsdannende kredse i Tyskland i disse tredive år. Og takket være et udmærket noteapparat er det let at finde frem til, hvor kilden er taget fra, ligesom det mange steder er nævnt, hvor kilden siden er trykt. Dette vil lette arbejdet for den, der ønsker at gå videre med periodens politiske debat.