Erik Nørgaard: Revolutionen der udeblev. Kominterns virksomhed fra 1919 til den spanske borgerkrig med Ernst Wollweber og Richard Jensen i forgrunden. København, Fremad, 1975. 220 s. 54,75 kr. Samme forf.: Den usynlige krig. Historien om Ernst Wollwebers sabotageorganisation København, Fremad, 1975. 240 s.

Erik Nørgaard afslutter sin fremstilling af den kommunistiske sabotagevirksomhed med at skrive, at historikerne aldrig har villet beskæftige sig med dette emne, og at de endnu levende af de aktive kommunister enten negligerer eller forsøger at bagvaske denne virksomhed.Hvad det sidste angår, er det i alle fald rigtigt, at ledende kommunistiske aktivistersom Wollweber og Richard Jensen - for slet ikke at tale om dem, der sad i Moskva og trak i trådene - intet eller næsten intet har røbet. De fleste af dem har jo i øvrigt været forhindret heri af den simple grund, at de blev myrdet under hhv. Hitlers og Stalins voldsregimente. Og de af de overlevende, der forblev Moskva-loyale, har i overensstemmelse med den herskende »generallinie« ikke ønsket at kaste lys over disse sider af Sovjetunionens og det sovjetbeherskede Komintern-apparats skjulte aktiviteter. Det samme gælder sovjetiske og østtyske historikere, som jo burde være de nærmeste til

at behandle dette emne. Men den generallinie, de arbejder efter, tillader heller ikke en
behandling af disse spørgsmål.

Det er derfor fortjenstfuldt, at Erik Nørgaard har påtaget sig at behandle dette væsentlige og spændende emne. Resultatet er blevet et par fængslende og letlæste bøger, der er præget af den erfarne journalists håndelag og gode sprogbehandling. Uden at forklejne de mange detailoplysninger, forf. har opsporet og søgt sammenstykket til en mosaik, tør man dog nok sige, at det kun er nogle meget små hjørner af Kominterns samlede illegale virksomhed, der her belyses. Det er helt ved siden af, når forlaget hævder, at der præsenteres et »sammenhængende billede af Europas revolutionære historie« fra den russiske revolution og fremefter, og at »den danske arbejderhistorie« placeres i sammenhæng med den internationale revolutionære historie. Store dele af fremstillingen bygger direkte på eller består af ordrette gengivelser af Richard Jensens og Komintem- og naziagenten Richard Krebs' (Jan Valtin) selvbiografiske bøger. Oplysningerne heri har forf. især suppleret med interviews med Richard Jensen, beretninger fra nogle af de overlevende agenter og sabotører, samt domsudskrifter og referater af danske og svenske domsforhandlinger mv. fra årene 1919 og 1938-1941.

Nørgaards bøger er ikke akademiske, men sigter mod et bredere publikum. De er derfor herligt fri for fortænkte og sværtudgrundelige dybsindigheder, men de er desværre også næsten blottet for henvisninger til de kilder, han øser af. Blot et minimum af sådanne henvisninger ville have forøget fremstillingens værdi for faghistorikere. Der er en del småfejl og unøjagtigheder i teksten. Alvorligere er dog den manglende beskrivelse af hele den baggrund, hans hovedpersoner bevægede sig på: Komintems og dens sektioners hele forgiftede atmosfære og det vanvid af angiveri og likvideringer, der prægede især 1930'ernc. Det berømte Kongelund-mord, Arne Munch Petersens sporløse forsvinden og lignende tildragelser var så at sige normale foreteelser i dette miljø og fremstår kun som ekceptionelle, når man glemmer Stalin-tidens massemyrderier.

Det indtryk, der står tilbage efter læsningen af Nørgaards bøger, er billedet af en lille flok modige og selvopofrende kommunister, som med utroligt primitive tekniske midler ydede et bidrag til det, de troede var verdensrevolutionens fremme, men som for længst var blevet til noget helt andet. Resultaterne af deres mange anstrengelser var få, måske med undtagelse af Richard Jensens virksomhed under Den spanske Borgerkrig. Nørgaards hovedfortjeneste ligger i at have henledt opmærksomheden på et emne, der alt for let risikerer at gå i glemmebogen.