Joachim Weller, guldsmed i Holstebro 1754-92. Holstebro Museum 1976. 314 s., ill.

Holstebro Museum har markeret sig i bogverdenen og det i den store stil med bogen om Joachim Weller, der var guldsmed i Holstebro 1754-92 og formentlig byens betydeligste. Flere penne har været i virksomhed. Rigmor Lillelund har givet en arkivalsk veldokumenteret skildring af manden som en reel håndværker og agtet borger. Stilen i selvarbejderne har Inge Mejer Antonsen bestemt som domineret af den ligeknækkede senbarok og derefter af en accept af rokokoperiodens svejf, men uden interesse for nyklassicismen, hvad vist kan siges at være en normal og uavanceret holdning for en provinsmester på den tid. Hvad der kendes af arbejder fra Wellers værksted, har Sven Fritz og Torben Skov omhyggeligt registreret i et katalog, der omfatter 469 genstande, og som alle ned til den übetydeligste theske er målt, vejet og beskrevet. På 81 billeder er de væsentligste stykker gengivet. Det er ikke nogen ringe bedrift at have præsteret dette register, da det allermeste af sølvet er i privat eje og følgelig først har måttet opspores. Endelig føjer Fritz et par mindre kapitler til om stempler, graveringer, signeter og skifter, på det at intet område til Wellers berømmelse måtte forsømmes.

Til al villigt ydet anerkendelse tages sluttelig et lille forbehold mod bogens tendens til herosdyrkelse. Weller har utvivlsomt været en habil mester i sit fag som så mange andre i den jyske provins, Løwenhertz og Sommerfeldt kan nævnes, næppe mere. Men det er da ej heller ilde.

Det økonomiske grundlag for værkets fremkomst er dels en arv fra cand. mag. A. R.
Sveistrup, dels tilskud fra mange sider. Bogens papir, tryk, illustrationer og bind tilfredsstiller
derfor endog meget høje krav.