Erich Hoffmann: Die heiligen Konige bei den Angelsachsen und den skandinavischen Volkern. Konigsheiliger und Konigshaus. Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins 69. Neumünster, Karl Wachholtz 1975. 238 s. Erich Hoffmann: Konigserhebung und Thronfolgeordnung in Danemark bis zum Ausgang des Mittelalters. Beiträge zur Geschichte und Quellenkunde des Mittelalters hrsg. v. H. Fuhrmann 5. Berlin, Walter de Gruyter 1976. XIX + 206 s.

De to afhandlinger udgør tilsammen en tysk habilitationsafhandling. Die heiligen Konige opridser en idé- og kulthistorisk baggrund for de nordiske, især de danske kongehelgeners fremtræden, mens Konigserhebung går ind i de ældste nordiske rets- og forfatningsforhold og prøver at udmønte vor viden herom i en gennemgang af danske kongevalg og successionsordninger.Et fælles nøgleord for de to afhandlinger er begrebet stirps regia, en kongefamilie eller en slægt med kongelige forfædre, hvis medlemmer i henhold til sin afstamning kan gøre krav på tronfølgen. Hoffmann mener, at afstamningen fra en helgenkongeskal erstatte de forkristne kongefamiliers mytiske afstamning fra nogen af guderne.De af Hoffmann anførte paralleltilfælde gør det troligt, at et ønske efter omvendelsentil kristendommen om at have en sakral forfader i spidsen for den egne stirps regia har været et motiv blandt andet til at arbejde for helgenkåringen af en kongelig forfader. (Smig. forskninger på dette felt af Karol Gorski, se T. Nyberg i Historia och samhdlle. Studier tillågnade Jerker Rosen, Lund 1975, 5-21). Flere enkeltheder til belysningaf de danske helgenkonger og baggrunden for deres helgenkåring og kult er for nylig blevet fremlagt af Thomas Riis (disputats 1977, jf. anmeldelsen i HT). Olavskultenbehandler

kultenbehandlerHoffmann på grundlag af Eirik Vandvik og andre norske forskere, Erikskultennoget
mere kortfattet. Interessen for sidstnævnte er dog ikke mindsket i Sverige,
smig. Nils Sundquist i årbogen Uppland 1977, 75-95.

Hoffmanns hovedsigte i den anden afhandling er at demonstrere måden at »tage til konge«. (Smig. dens., Die Einladung des Konigs bei den skandinavischen Volkern im Mittelalter, Mediaeval Scandinavia 8, 1975, 100-139). Saxo bliver selvfølgelig benyttet i vidt omfang, ligesom de norrøne sagaer. Problemformuleringen finder vi i indledningen: »... wird es von besonderem Interesse sein, die Wandlung des Konigtums durch die Christianisierung zu erschliessen« (s. 3). Undersøgelser om >Thronerhebungsbråuche und Wahlhandlungen« i det gamle nordiske kongedømme foreligger for Norge og Sverige, men ikke for Danmark, siger Hoffmann. »So versucht die folgende Abhandlung, hier eine Liicke zu schliessen«. Dette er for så vidt rigtigt, som de hidhørende problemer normalt kun er blevet studeret i forbindelse med kongedømmet i funktion. Begrundelsen for at isolere kongevalgsproblemerne fra et studium af kongens magtudøvelse giver Hoffmann s. 2: »Dort nåmlich, wo der entscheidende Hebel zur Durchsetzung der Thronfolge lag, befand sich auch die staatliche Macht«. Altså, tronfølgeordninger ikke betragtet abstrakt, men som ét af kongemagtens udfoldelsesområder. Hvis arbejdet kan betragtes som retshistorisk, så er der dog ikke tale om retsudviklingen alene. Hoffmann tager også stilling til, om man i hvert enkelt tilfælde kan konstatere en bestemt retsopfattelse til fordel for den endelige kongevalgsprocedure, eller om sagens udgang dikteres af rent magtsprog. Man kommer her naturligvis ind på problemerne om, for hvilket tidsrum de meninger er gyldige, som sagaerne og Saxo lægger i munden på deres talerør i fortællingen. Hoffmann støtter sig til sprogforskernes dateringer af disse kilder. Hans overblik over litteraturen på dette felt er betydelig. Det må siden overlades til enkeltundersøgelser i enkelte tilfælde at prøve de fremlagte tolkninger og vurderinger. Da bogens tema følges op til reformationen, må man forudse, at den vil blive til det standardværk på tysk sprogområde, som den, der ikke kender et skandinavisk sprog, griber til.