H. Thueslev: Det kongelige Assistenshus. Københavns Assistenshus og anden Pantelånervirksomhed. G. E. C. Gads Forlag 1976. 345 s., ill., kr. 120,25 incl. moms.

Dette fornemt udstyrede værk, der er udsendt med støtte af Lundbeckfonden, er forfattet af den tidligere direktør for Assistenshuset, der som bekendt blev nedlagt i 1974. Det er rigtigt og naturligt, at oplysningerne om denne nyttige og særprægede institution bliver fremlagt nu, hvor den er blevet historie, og hvor man i den afgåede direktør har en mand, der har magtet opgaven.

Forfatteren gør i sit forord opmærksom på, at han i dobbelt forstand er amatør, idet han dels ikke er faghistoriker, dels har skrevet bogen, fordi det morede ham. Det sidste er slet ikke noget dårligt udgangspunkt, og han møder i hvert fald op med den kvalifikation, at han er dybt fortrolig med sit emne.

Efter en kort indledning om låne- og renteforhold i Europa i almindelighed og Danmark i særdeleshed i middelalder og renaissancetid med særlig dvælen ved de såkaldte lombarder i Gluckstadt og Altona giver han en redegørelse for det første københavnske assistenshus, der i 1688 blev oprettet af købmand og skibsreder Nicolai Wesling, og som under skiftende kår blev drevet af private til midten af 1700-tallet. 1753 blev Assistenshuset derefter en statsinstitution, der skulle drives af Søkvæsthuset, som herved fik mulighed for at supplere sine indtægter. Der var imidlertid til stadighed en vis konkurrence fra private pantelånere, og Assistenshuset søgte nu og da at komme dem til livs. En af de mest omfattende affærer i denne forbindelse fandt sted i 1790, og den beskrives da også i Thueslevs bog (s. 95), men han synes ikke at have draget nytte af en artikel i Historiske Meddelelser om København, årbog 1975 (s. 22-31), der viser lidt flere af denne sags mange facetter. Renteloven 1855 ændrede helt Assistenshuscts stilling; privat pantelånervirksomhed blev nu legal, og en mængde lånekontorer dukkede op. Assistenshusets forbindelse med Søkvæsthuset ophørte.

Tiden ca. 1860-1974 er meget grundigt behandlet, så grundigt at fremstillingen nu og da virker som en materialesamling. Men forfatteren skriver let og übesværet, så de mange detailler glider ned, så meget mere som institutionen indimellem har været belemret med ikke så få skandaler, übehagelige mens de stod på, men bagefter stof til mangen god historie.

Set i en større sammenhæng må beretningen om Assistenshusets historie især interessere
derved at det havde sit virke blandt de allerfattigste i København. Dem har vi så
få muligheder for at få noget at vide om. Ethvert nyt bidrag er velkomment.