Ramsay MacMullen: Roman Social Relations. New Haven and London, Yale University Press 1974. IX+ 212 s.

Med denne bog har den produktive Yaleprofessor R. MacMullen føjet yderligere et led til sine studier over romerske, sociale forhold i fortsættelse af »Enemies of the Roman Order«, (1966) og »Soldier and Civilian« (1967). Bogens kerne udgøres af 4 essays om landbefolkningen, relationer mellem land og by, bybefolkningen og klasseskel i det romerske samfund. Kapitlerne er veldokumenterede med rigelige henvisninger til et meget spredt kildemateriale (dog ikke Spanien og Gallien, som forf. har set bort fra) og til den omfattende speciallitteratur. Bogen kan givetvis sammen med T. Frank (ed.), An Economic Survey of Ancient Rome, blive en moderne vejviser til specialstudier i romerske, sociale forhold.

MacMullens særlige anliggende med bogen angives som et ønske om at forstå »social feelings and the sense of place in antiquity«, idet forf. især vil forsøge at udvide vort kendskab til det romerske samfund under overklassen (s. VIII). Efter megen inspirerende læsning sidder man imidlertid tilbage med bogen og spørger sig selv, hvad der egentlig kom ud af denne målsætning i forordet. Generalisationer (jf. »general truths«, s. 124) mangler ingenlunde. Nok kan det dokumenteres, at fattige såvel i by som på land hadede rige (s. 119), men denne holdning skulle ikke have givet sig udslag i utilfredshed. Tværtimod,siger MacMullen, >they accepted their lot without thinking much about it«, og argumentet for dette standpunkt er »their passivity, silence, and deference«. Et andet eksempel.Der forekommer en del direkte citater i bogen, hvilket forf. begrunder med, >that people may be heard as often as possible speaking in their own words« (s. VIII). Det forekommer imidlertid ikke overraskende, at kapitlet om landbefolkningen afsluttes med bemærkningen om, at bonden alt for sjældent taler for sig selv (s. 26). Det ville nærmest være en sensation, hvis MacMullen f. eks. i stedet for beskrivelse af en »model«-landsby (s. 14ff.), baseret på erfaringer fra egne rejser, havde publiceret et eneste vidnesbyrd fra en romersk landarbejder, der gav udtryk for sin holdning til samfundet. MacMullen

er naturligvis som enhver anden, der studerer romerske samfundsforhold, bundet af de begrænsninger, som kildematerialet sætter. Men det er og bliver en luftig generalisation, at bonden mod fattigdom og sociale spændinger fandt lettelse i form af overtro, blandet med vin, øl og dans (s. 27). Synspunktet er muiigvis korrekt, men vi er lige langt fra en dybere erkendelse af de lavere sociale lags vilkår og holdninger i antikken. Bogen er inspirerende,men den lover mere end den holder.