Bue Kaae (udg.): Peder Hegelunds almanakoptegnelser 1565-1613. I. Tekst og oversættelse. II. Kommentarer og registre. Historisk Samfund for Ribe Amt, 1976. XXII + 630 + 444 s. Bue Kaae: Biskop Peder Jensen Hegelund. 1542-1614. En biografi. Historisk Samfund for Ribe Amt, 1977. 184 s.

Riberen Peder Hegelunds meget omfattende almanakoptegnelser fra årene 1565-1613 har tidligere ofte været benyttet sporadisk i historiske arbejder. Men da det store materiale ikke før nu har været udgivet, har anvendelsen været temmelig tilfældig. Kr. Erslev har således i kildeudgaven Aktstykker og oplysninger til rigsrådets og stændermødernes historie i Kristian IVs tid (1-3, 1883-90) henvist til Hegelunds almanakker (1, s. 124, note 10); men det er f. eks. undgået hans opmærksomhed, at Hegelund omtaler det ganske væsentlige købstadmøde i Horsens i februar 1604, et møde, som ellers den fantasifulde 1700-talshistoriker Niels Slange har postuleret aflyst, i den hensigt at forfalske billedet af forholdet mellem kongen, adelen og borgerne. Det er derfor værdifuldt, at seminarielektor Bue Kaae nu har fuldført det imponerende arbejde at levere en udgave af dette store, på mange punkter meget værdifulde materiale.

Almanakoptegnelserne kan vel rumme en del personlige, mindre perspektivrige oplysninger; men størsteparten af materialet er en guldgrube for en lang række historiske felter. Først som studerende i København og udlandet (1561-69) og siden som Ribe Domskoles rektor (1569-80), lektor ved Domkirken (1580-88), sognepræst sammesteds (1588-95) biskop over Ribe stift (1595-1614) har Peder Hegelund fået mulighed for at skaffe sig indsigt i en lang række forhold og begivenheder i sin samtid, og omhyggeligt har han betroet sine almanakker stort og småt. Hans baggrund og kalendernes form og karakter redegøres der for af udgiveren i en kortere Introduktion (s. XI-XXI), idet udgaven følges op af en større fremstilling af Peder Hegelunds liv og virksomhed.

Almanakoptegnelserne og oversættelsen af de hyppige latinske passager til dansk optagerstørstedelen af værket, idet dog meget indgående noter og kommentarer sammen med et stort personnavneregister og et stednavneregister fylder hele udgavens 2. bind. Udgiverensmeget store viden om Ribe i 1500-årene danner baggrund for note- og kommentarafsnittet,der

tarafsnittet,derudgør en nøgle til forståelse af de korte, knappe og ofte kryptiske alma
nakoptegnelser.

Alene personnavneregisteret antyder omfanget af de oplysninger, almanakkerne giver. Det rummer navnene på henved 3.000 personer, og ikke mindst for personalhistorien er værket af stor værdi. Det gælder såvel for adelen og gejstligheden som for borgerskabets øverste lag, idet andre befolkningsgrupper kun sporadisk nævnes. Peder Hegelund tilhørte ved fødsel, ægteskaber og embedsstillinger overklassen, og hans synsfelt er overklassens. Man kan undre sig over, hvordan han har fået disse oplysninger om hundredvis af adelige bryllupper, fødsler og begravelser fra hele landet, ligesom de talløse oplysninger om lignende begivenheder hos gejstlige og det øverste borgerskab, ikke mindst rådmandskredsen, der takket være bl. a. disse optegnelser er den bedst belyste i Danmark i tiden 1550-1600. Forholdet understreger, at der var nærmere forbindelser mellem overklassens medlemmer ud over landet og fra by til by, end mellem de forskellige lag i den samme by. Interessen for de lavere klasser er langt mindre og viser sig især i forbindelse med forbrydelser, drab, retssager, skyldnerforhold.

Imidlertid er almanakkernes oplysninger som antydet af værdi for arbejdet med en lang række andre felter. Handelsforholdene belyses gennem hyppige notater om Ribe-købmændenes rejser til og hjemkomst fra Hamborg, Amsterdam og Lybeck, om almanakkernes ejers køb af varer fra de nævnte byer, om øksnekøbmændenes rejser med øksne ned til Elben, om øksneskibenes afsejling fra Riber Red og om markeder rundt om i Jylland. Der forekommer ligeledes priser på en del varer, herunder korn. Klimaforholdene belyses gennem notater om vejrlig, stormfloder m. m. Undervisnings- og skoleforhold fremtræder gennem talrige oplysninger om skolebegivenheder, som opførelse af skolekomedier, dimission af studenter til Københavns Universitet og til udlandet, magister- og doktorpromotioner. Kirkelige forhold i stiftet kan man følge gennem en mængde notater om præsteordinationer, gejstlige møder m. m. og gennem bispens notater om visitatsrejser og kirkeadministrative gøremål. Og livet i byen afspejler sig i notater om møder på rådhuset, om skattebreve, forbrydelser og retssager, pestepidemier, borgervæbningens mønstringer, på samme måde som vi får glimt af begivenheder ude i landet, kongens møder og rejser, herredage og retterting, adelsmønstringer, landsting, forhold omkring Gottorphertugen, Kalmarkrigen. Alt er det små brikker i et mønster, der på forskellig måde kan passes ind i andre sammenhænge og belyse træk og forhold i datiden, ikke mindst kulturhistoriske og sociale, som ellers kun sjældent afspejles i andre kilder.

Som et værdifuldt supplement og en nyttig nøgle til Hegelund-udgaven har Bue Kaae udgivet en indgående biografi af den interessante person, der gennem de mange år nedskrev almanakoptegnelserne. Bogen er en væsentlig udvidelse af den noget summariske biografi, der står som indledning til 1. bind af almanakoptegnelserne. I seks kapitler skildres de forskellige afsnit af Peder Hegelunds liv, ungdomsårene i Ribe, studieårene og årene som rektor, lektor, sognepræst og biskop. Skildringen udnytter det store spredte materiale i almanakoptegnelserne og sætter personen ind i en større dansk og europæisk sammenhæng, ikke blot når det gælder teologiske, lærdomshistoriske og kirkelige forhold, men også på flere punkter socialt, hvilket Peder Hegelunds herkomst og hele baggrund, almanakoptegnelserne og det store kildemateriale fra Ribe også indbyder til, således som det ovenfor er antydet.

Bogen er illustreret med portrætter, bygningstegninger m. m. og afsluttes med personregister,
ordliste og litteraturliste.