Nils Morten Udgaard: Sovjet-Unionen - den rådville kjempe. Samfunn, kultur, opposisjon. Oslo, H. Aschehoug & Co. (i samarbejde med Forlaget Fremad, København), 1977. 256 s.

Forf. er politolog og i besiddelse af en doktorgrad i international politik fra London School of Economics and Political Science. Han har tidligere skrevet bogen Great Power politics and Norvegian foreign policy. A Study of Norway's foreign Relations, November 1940-February 1948 (Oslo 1973). Udgaard er imidlertid også journalist og var i årene 1971-75 korrespondent i Moskva for forskellige skandinaviske aviser. Han har på fremragende vis formået at kombinere sine journalistiske iagttagelser og færdigheder med sin videnskabelige uddannelse og den sans for systematik, den har givet ham. Resultatet er blevet en meget læseværdig, veldisponeret og indholdsmættet bog om det sovjetiske samfund og politiske system af idag. Der er ikke tale om noget sort-hvidt billede, ej heller om nemme og overfladiske generaliseringer, men derimod om en meget nuanceret redegørelse for væsentlige sider af det sovjetiske liv.

Bogens første afsnit skildrer det politiske system og de sociale forhold i videste forstand: nationalitetsproblemer, »kvinderevolutionen«, flugten fra land til by, alkoholismen m.v. I andet afsnit berettes om levestandard, lovlige og ulovlige privilegier samt det økonomiske system. Tredie afsnit behandler overvejende intelligentsiaens forhold, d.v.s. især videnskabens og kunstens vilkår i et totalitært samfund, mens fjerde afsnit drejer sig om »de anderledes tænkende«, som regimekritikere kaldes på russisk.

Forf. mener, at Sovjetunionens hovedproblem idag er nationalismen, som er i vækst både hos storrussere og hos de mange ikkc-russiske nationaliteter. Mens mange russere mener, at de betaler for udviklingen af f. eks. de centralasiatiske republikker, mens de traditionellekærnerussiske områder i Centralrusland forsømmes og affolkes, mener omvendt mange ikke-russere at de er udsat for en påtrængende russificering, at de må betale for Sovjetunionens supermagtsstatus, og at de ligeledes er med til at finansiere et politisystem,der

system,derbruges til at undertrykke deres nationale aspirationer.

Interessant er forf.s begreb »det splintrede samfunn«, hvorved menes, at samfundet fungerer så dårligt, at magtfulde institutioner og apparater selv har taget hånd i hanke med deres ansattes boligproblemer, børnepasnings- og feriebehov etc. Dette betyder, at den enkelte borger mere identificerer sig med den pågældende institution end med det overordnede samfund. Sovjetunionen er - siger Udgaard - havnet i samme situation som det zaristiske Rusland: et almægtigt bureaukrati, som er magtesløst over for de påtrængende problemer. Hertil kommer det endnu alvorligere, at regimet ikke evner at præsentere en ideologi, der kan binde den enorme stat og de mange folkeslag og samfundsgrupper sammen. På grund af den manglende frie debat er der ingen kommunikation mellem befolkningen og magtapparaterne, og partiledelsen frygter en fri debats ukontrollable følger.

Udgaard overdriver måske systemets problemer, som det jo hidtil effektivt har kunnet
håndtere. Men det er en bog, der burde få mange læsere, og som sagtens kan stå sig over
for den meget omtalte amerikanske Hedrich Smith: The Russians (New York 1976).