D. C. Coleman: Industry in Tudor and Stuart England. I serien, Studies in Economic and Social History. Ed. by M. W. Flinn. London, Macmillan, 1975. 63 s.

I forordet til denne stærkt komprimerede oversigt over Tudor- og Stuartenglands industri angives, at der ikke tilstræbes præsentation af en række færdigsyede meninger. Oversigten er derimod ment som en hjælp for læseren til at drage egne konklusioner på grundlag af den litteratur, der anvises. Bogen er således først og fremmest en forskningsoversigt.

Indledningsvis fastslår forfatteren, at den moderne industrialiseringsproces økonomisk set karakteriseres af betydelige investeringer i realkapital, der muliggør anvendelsen af tekniske hjælpemidler og dermed forøger produktiviteten til et højere niveau end det, der kunne opnås uden disse investeringer. Målt med denne alen var der ikke tale om en industrialiseringsprocesi

dustrialiseringsprocesiden her omhandlede periode. Coleman fastslår dog, at dette ikke udelukker tilstedeværelsen af industrier, der så blot er karakteriserede ved andre økonomiskekendetegn. Det er disse industrier, der er genstand for Colemans oversigt. - Han fremhæver som karakteristisk for den præindustrielle økonomi, at landbruget var dominerende,og at der var overskud af arbejdskraft. Derfor var industrierne i denne økonomi baseret på menneskelig arbejdskraft som den helt dominerende produktionsfaktor. Så længe arbejdskraftreserven var til stede - dvs. så længe befolkningstallet øgedes - var der intet incitament til at erstatte denne produktionsfaktor med realkapital. Tiden indtil midten af det 17. århundrede kendetegnedes derfor ved fraværet af væsentlige tekniske og økonomiske nydannelser, hvorimod den ændrede demografiske trend efter dette tidspunktstyrkede behovet for sådanne og derfor pegede frem mod industrialiseringen.

Inden for rammerne af denne elementære model behandles den industrielle aktivitet i England, der alt efter produktionsteknik og markedets beskaffenhed opdeles i tre kategorier: 1) håndværk (crafts), 2) hjemmeindustri ('putting out' system) og 3) den centraliserede produktion. Det fastslås, at den håndværksmæssige produktion forblev den dominerende form perioden igennem, mens hjemmeindustrien efterhånden vandt solidt fodfæste inden for tekstilproduktionen. Den centraliserede produktion udvikledes især inden for erhverv, der var baseret på faste anlæg (f. eks. metalindustrien og klædeproduktionen) eller erhverv, hvis slutprodukter dikterede det (skibsb)^gning, husbjgning osv.). - Bogen afsluttes med en litteraturoversigt omfattende de centrale værker om emnet.

Hele oversigten er forbilledligt klart disponeret og rummer en fremragende opsummering af vor nuværende viden på feltet fra et klart markeret udgangspunkt. Derimod forekommer det, som om forfatteren har forsømt med samme klarhed at udpege og understrege de endnu uløste problemer, ligesom han kun yderst sjældent tager stilling til den behandlede litteratur. - Trods forordets løfte er oversigten derfor i for høj en grad udtryk for en række færdigsyede meninger, mens den åbner for få muligheder for den læser, der vil orientere sig om forskningssituationen. - Man må så glæde sig over, at disse meninger tilhører en så suveræn autoritet som D. C. Coleman.