Lawrence Stone: The family, sex and marriage in England 1500-1800. London, Weidenfeld and Nicholson, 1977. 800 s. (+ 24s. illustrationer). £00.00.

Formålet med værket er at kortlægge og forklare, hvorledes de dybtgående kulturelle forandringer m.h.t. værdisystemer, menneskesyn og verdensbillede i England 1500-1800 afspejler sig i den enkeltes opfattelse af sig selv, dels i forholdet til Gud og Næsten, og dels i forholdet til diverse niveauer af det sociale hierarki spændende fra kernefamilien til Staten. Værket er således et forsøg på indenfor en snævrere national og begrebsmæssig referenceramme i lyset af den nyere historiske faglitteratur at behandle tilsvarende problemstillinger, som optog Max Weber og Jacob Burckhardt i slutningen af forrige og begyndelsen af vort århundrede.

Forf. søger at påvise, at en ældgammel, såkaldt 'open lineage family' eksisterede i det engelske standssamfund endnu i det 16. årh. Denne familietype kan karakteriseres som en autoritær social organisation, der var let gennemtrængelig for udefra kommende påvirkninger og præget af familiemedlemmernes loyalitet overfor såvel samtidige som afdøde slægtninge (kinfæller) med undertrykkelse af individualisme og personlige præferencer, bl. a. ved valg af ægtefælle. H>_potesen går videre ud på, at denne familietype langsomt blev afløst af en indskrænket, patriarkalsk kernefamilie (the Restricted Patriarchal Nuclear Family), som dominerede omkr. 1580-1640 og var kendetegnet af en svækkelse af familiemedlemmernes loyalitetsfølelse overfor slægten til fordel for (Nationalstaten og Kirken i dens mange afskygninger. Forandringen indebar også, at større magt koncentreredes i familiefaderens person, hvorved familietypen fik et stærkt patriarkalsk præg. I denne forandring lå endvidere kimen til en begyndende privatisering og udvidelse af rammerne for familiemedlemmernes individuelle udfoldelser. På lidt længere sigt favoriseredes derigennem opkomsten af den lukkede, private kernefamilie (the Closed Domesticated Nuclear Family) baseret på princippet om personlig frihed med stærke følelsesbetonede bånd mellem de enkelte familiemedlemmer og svækkelse af pater familias's autoritet. Denne forandring, der nåede et højdepunkt i det 18. årh., og som holdt sig indtil udgangen af det 19. årh., anses af forf. som den mest afgørende familiemæssige innovation i hele den betragtede periode.

Den biologiske families livscyklus kan defineres som resultatet af to interaktive dynamiskeprocesser,
nemlig en vedr. indgåelse og oplysning af ægteskab (hierarkisk m.h.t.

aegteskabsnummer), og en vedr. familiedannelse gennem levendefødsel (hierarkisk m.h.t. levendefødselsnummer) indenfor en given civilstatus i forbindelse med et givet gteskabsnummer.I vesterlandske kulturkreds indebærer indgåelse af ægteskab ikke blot dannelsen af en biologisk familie, men for det meste også oprettelsen af en ny, selvstændighusstand. Således også i England 1500-1800.

Hvorledes, og i hvilket omfang, kan de skiftende familietyper i perioden og de bag ved liggende kulturelle forandringer tænkes at have påvirket det engelske ægteskabsmarked og befolkningens adfærd m.h.t. forplantning og reproduktion, og herigennem den biologiske families og husstandens livscyklus? Stone ser det ikke som sin opgave at udrede disse problemstillinger. Reelt vides der meget lidt om den engelske families og husstands demografi i perioden. Han fremlægger derimod i impressionistisk form en meget interessant og kolossalt omfattende dokumentation for eksistensen af de omtalte familietyper under anvendelse af forskellige teoretiske indfaldsvinkler af sociologisk, politologisk, økonomisk, psykologisk og seksualmoralsk karakter. Denne bevisførelse er måske ikke særlig hårdtslående baseret som den er på anekdoter, case-studies og fiktionsprosa og anden trykt og utrykt litteratur. Gennem Stone's egen prosastil og imponerende intellekt bliver disse kilder dog til åndfuld og meget interessant læsning.