M. L.Bush: The Government Policy of Protector Somerset. London, Edward Arnold, 1975. x+lB2 s., £7.70.

Dette arbejde er et af de seneste bidrag til den revision, der i de senere år har fundet sted i opfattelsen af protektor Somersets formynderstyrc 1547-49 under Edward Vl's mindreårighed. Bush erklærer ligeud som sit formål »to demolish an interpretation erected by A. F. Pollard and renovated latterly by W. K. Jordan, and to construct a new framework for the study of politics in Edward Vl's reign« (s. vii). Bogen er således at opfatte som et frontalangreb på den ældre opfattelse (Pollards, fulgt af Jordan) af protektor Somerset som 'The Good Duke', den idealistiske og socialt bevidste hersker, der var »one of the true architects of the modern world« (citatet er fra W. K. Jordan, Edward VI: The Young King. The Protectorship of the Duke of Somerset (1968), s. 436). Alvorlige indvendinger mod denne hævdvundne opfattelse kom vist første gang til udtryk i G. R. Eltons anmeldelse af Jordans ovennævnte værk (i Historical Journal, vol. 12, 1969, s. 702-06), hvori hertugens styre underkastedes skarp kritik, og Somerset selv med vanlig Elton'sk skarphed karakteriseredes som »the creator of nothing that endured and the architect only of his own ruin«.

Hvor Pollard og Jordan så Somersets religiøse og sociale engagement som fællesnævnerenfor
hans styre, finder Bush denne et helt andet sted, nemlig i den skotske krig og
hertugens bestræbelser for én gang for alle at pacificere skotterne ved at opbygge et tæt

net af engelske garnisoner i Skotland, hvis stadige tilstedeværelse skulle overflødiggøre flere bekostelige militære kampagner. Gennemførelsen af dette militært og økonomisk set meget krævende projekt var - hævder Bush - Somersets absolutte hovedanliggende, hvorforalle øvrige sider af hans politik underordnedes de behov, der udsprang deraf. Dette gælder således det sociale reformprogram (anti-enclosure og likvidation af kirkegods), den eftergivende holdning over for bondeoprørene, den religiøse politik og ikke mindst selve regeringsstilen - alt var bestemt af hensynet til fremskaffelse af de nødvendige midlertil den skotske garnisoneringspolitik. - Somerset fremtræder i Bush's fortolkning som en overordentligt forfængelig politiker, hvis hele virke var bestemt af én fiks idé - den skotske garnisoneringspolitik - men hvis politiske virkemidler i øvrigt var yderst konventionelleog blottet for bærende principper. På denne baggrund konkluderer forfatteren: »Absent were unfamiliar principles or extraordinary personal qualities. Somerset was very much a man of his time. 'The Good Duke' was merely a reputation which he desired and gained and which affected the appearance of the regime's social programme. It did not determine the basic substance of his government's policy« (s. 161).

Bush tilslutter sig således - om end i afdæmpet form - den Elton'ske opfattelse fra 1968, og på baggrund af den meget veldokumenterede og grundigt argumenterede undersøgelse må man vist give ham ret i konklusionen, selv om hans 'new framework' (garnisoringspolitikken) undertiden virker noget hårtrukkent, polemisk vendt som deter imod Pollard-Jordan-fortolkningen.