Kenneth Harrison: The Framework of Anglo-Saxon History to A. D. 900. Cambridge University Press, 1976. viii+l7os., £6.00.

Cambridge-historikeren Kenneth Harrison har tidligere behandlet kronologiske problemer i et antal mindre artikler; blandt andet har han undersøgt problemet om årets begyndelse i det angelsaksiske England, et spørgsmål der vil være velkendt for alle benyttere af den oldengelske krønike med dens meddelelser om vikingernes erobring af England (Anglo- Saxon England 2: 51-70). Adskilligt fra disse tidligere arbejder genfindes i denne bog, hvor forfatteren søger at give en grundigere indføring i og samtidig et mere samlet overblik over de kronologiske systemer, som er anvendt i England i denne periode. En central skikkelse er naturligvis Beda, der selv blandt sine hovedværker kan opregne en De Temporum Ratione, men Harrison begynder med Bedas forudsætninger i angelsaksisk, hedensk tidsregning og i kirkens påskeberegningstabeller, navnlig det af Dionysius Exiguus i begyndelsen af det 6. århundrede lancerede system. Forfatteren kalder beskedent sin bog for en »first approximation«, men det bør ikke forlede nogen til at tage let på den. Den repræsenterer et grundigt stykke forskning i et meget indviklet emne, og deter udført med stor dygtighed. Blandt resultaterne må nævnes, at en række diplomer herefter i kraft af deres dateringsformler kan regnes for mere tilforladelige end hidtil. Årsbegyndelse efter indiktion, være sig den byzantinske eller den bedanske, har ikke været brugt. Beda fremtræder som den der frem for nogen har bidraget til, at datering ved hjælp af indiktion gik af brug til fordel for den kristne æra, og det kunne næppe falde nogen middelalderlig teolog ind, at et år efter Herrens kødbliven kunne begynde med noget som helst andet end en årsdag for denne begivenhed. At gribe tilbage til indiktionen i det niende rhundrede være et helt specielt udslag af antikvariske tilbøjeligheder, og Harrison giver en bedre forklaring på alle de kildesteder, som tidligere er tolket i denne retning.