Roger Parkinson: Encyclopedia of Modem War. London and Henley, Routledge & Kegan Paul, 1977. 226 s. £ 7,50.

Det engelske og amerikanske bogmarked oversvømmes i disse år med en strøm af bøger om dette århundredes krige, naturligt nok mest koncentreret om den 2. verdenskrig, som altså nu synes at være kommet så meget på afstand, at den kan gøres til genstand for en mere lidenskabsløs, nogle vil måske sige kulørt behandling end den mere følelsesbetonede og engagerede, som var gængs i de første 15-20 år efter krigen. Samtidig synes der at være blusset en voldsom interesse op for krig og militær som sådan, og til rækken af værker af mere leksikalsk karakter slutter sig altså nu Parkinsons encyclopedi over krigsførelsen siden 1793.

Roger Parkinson, som er M. A. i »strategic studies« fra King's College, og som efter nogle år som militærkorrespondent nu ernærer sig som fri forfatter (hvilket har sat sig frugt i en række bøger, bl. a. biografier over Clausewitz, Bliicher og Kutusow), har med denne bog villet give en oversigt over krige, slag, hærførere, våben, militære institutioner og doktriner. Hvis man ser bort fra de mangler, der må siges at være behæftet med den valgte fremstillingsform, er resultatet ikke ganske utilfredsstillende. Samtlige aspekter af dette meget brogede område har fået en rimelig dækning, selvom ens udbytte af bogen nok vil være større, hvis man i forvejen har en vis viden om krigs- og militærhistorien siden 1793.

Styrken ved at behandle historiske forløb i leksikalsk form må ligge i på en overskuelig måde at meddele de konkrete data vedrørende et givet hændelsesforløb; til en mere dybtgående analyse egner formen sig ikke. Det er derfor beklageligt, at flere afsnit er behæftet med direkte fejl, f. ex. anføres om general A. Jodl, at han blev henrettet den 23. november 1945 - det skete først den 16. oktober 1946. Slår man op under »stormtroops« får man at vide, at det nazistiske SA blev oprettet som en del af den kejserlige hær i 1918, og at dette SA skulle have levet videre som en »elite force«(!) side om side med Rigsværnet. Selvom den tyske hærs stormbataljoner fra 1918 sidenhen kom til at levere grundstammen i efterkrigstidens frikorps, som så igen var rekrutteringsfelt for SA, må det nok siges at være lidt vel hårdhændet at give den kejserlige hær ansvaret for Rohm s SA, og hvis man ser på den første side i bogen, præsenteres man for en forklaring af termen »absolute war«, som kun kan betegnes som nonsens.

Det er altså ikke ganske risikofrit at benytte bogen, som yderligere har den mangel, at den savner litteraturhenvisninger til de enkelte afsnit, noget, som i høj grad ville have forøget dens anvendelighed. Til gengæld er det ikke i nævneværdigt omfang muligt at pege på emner, som burde have været behandlet, men som ikke er det - selvom det må undre, at den tyske feltmarskal von Manstein glimrer ved sit fravær.

Bogen afsluttes med et register og 20 lidt for skitseagtige kort.