Historisk Tidsskrift, Bind 13. række, 5 (1978) 2

Roger Anstey og P. E. H. Hair (red.): Liverpool, the African Slave Trade, and Abolition. Essays to illustrate current knowledge and research. Historic Society of Lancashire and Cheshire, Occasional Series bd. 2, 1976. IX + 244 s. £8.

Sv. E. Green-Pedersen

Side 618

Den vestindiske historiker Eric Williams har skarpere og mere indigneret end nogen anden understreget slavehandelens og plantagekoloniemes betydning for Liverpools og Bristols økonomiske vækst i det 18. årh. Williams »passionate« approach danner derfor sammen med Philip D. Curtins »clinical« approach den historiografiske baggrund for ovenstående essaysamling.1 Bogen, der ialt omfatter ni afhandlinger af såvel internationalt kendte historikere som af yngre engelske historikere, kan naturligt deles i to hovedafsnit. Det første koncentrerer sig om den forretningsmæssige side af engelsk slavehandel i Liverpool og Bristol, mens det andet hovedafsnit koncentrerer sig om den engelske slavehandels

Marion Johnson lægger for med en artikel om den atlantiske slavehandel og Vestafrikasøkonomi. Deter en meget instruktiv redegørelse for, hvilke handelsvarer europæernebrugte, og for hvorledes de europæisk-afrikanske handelsrelationer var organiseret.M. J. pointerer, at afrikanerne ikke var hjælpeløse ofre for en »ulige handel«, men at de tværtimod kunne bestemme de europæiske varers art og bytteværdi. Walter Minchintonbehandler Bristols slavehandel med fastlandskolonieme i Nordamerika ud fra dens handelstekniske sider, og det understreges bl. a., at det var helt usædvanligt inden for denne gren af slavehandelen ikke at medtage returlaster fra Amerika. David Richardsonskriver om rentabiliteten af Liverpools slavehandel på grundlag af nogle efterladte regnskaber fra slavehandleren William Davenport. Han tager sit udgangspunkt i de undersøgelser,der i de senere år har vist, at slavehandelens gennemsnitlige profitniveau ikke som tidligere hævdet (af bl. a. Eric Williams) var specielt højt og påpeger dernæst, at man har ofret den svingende profitmargen for slavehandelen for lidt opmærksomhed. Engelsk slavehandel blev normalt drevet som partsrederi og Davenport investerede i løbetaf



1 Eric Williams: Capitalism & Slavery 2. udg., London 1964. 1. udg. 1944. Philip D. Curtin: The Atlantic Slave Trade. A Census. Madison, Milwaukee og London 1969. Om begreberne .^passionate* og »clinical«, approach se anm. værk, b. 2.

Side 619

betafsin næsten fyrre tyveårige karriere i omkring 160 rejser; for knapt halvdelen af disse skibsrejser er der bevaret regnskaber. Richardsons regnskabstekniske gennemgang er interessant;han når til det resultat, at det gennemsnitlige profitniveau pr. slaverejse var godt 10 %; men dette gennemsnitstal bliver væsentligt mindre, hvis man ikke medtager de få (men dog ikke helt sjældne) slaverejser, hvis profitniveau var over 50 %. Han understregerderfor, at slavehandelskøbmændene »may well have come to expect and even to depend upon the occasional financial killing«. D. P. Lambs bidrag behandler omfanget af Liverpools slavehandel fra 1772-1807. Set fra et dansk historisk synspunkt er det interessantat se, hvorledes engelsk slavehandel - modsat dansk - led tilbageslag i krigsårene,men blomstrede op i fredsårene. Med nogle skibslister i Overhusets arkiv som hovedkilde skriver Herbert S. Klein og Stanley L. Engerman om dødeligheden på engelskeslaveskibe i 1790'erne. Som en af deres hovedkonklusioner fremhæver de, at »it is evident that while contemporary critiques considered overcrowding to be the primary cause of mortality in the middle passage, this cannot have been the case«. Derved betvivlesbetydningen af Dolbens Act fra 1788, som lagde et loft over det antal slaver, som skibene måtte medtage. En anden konklusion er, at »the nature of the African supply source« er nødvendig for at forklare en række regionale forskelle i slavernes dødelighed. B. K. Drake behandler slavehandelsteknikken ved at beskrive, hvorledes man løste problemernefor et typisk slaveskib fra Liverpool omkring år 1800.

I bogens andet hovedafsnit lægger Roger Anstey for med kyndig historiografisk oversigt over debatten om ophævelsen af Englands slavehandel. Seymour Drescher skriver under overskriften »Capitalism and abolition« om normer og kræfter i forbindelse med den engelske abolitionistbevægelse 1783-1814. Drescher har netop andetsteds2 overbevisende argumenteret imod J. L. Ragatz' og Eric Williams' tese om, at de engelsk-vestindiske plantagekolonier var inde i en økonomisk nedgangsperiode i slutningen af det 18. årh., og ligeledes imod, at deres betydning for engelsk økonomi var svindende. Han afviser derfor den meget udbredte »material« approach, der behandler »abolition as principally an outcome of shifting economic interest relationships within the Empire«. Drescher understreger, at abolitionistbevægelsen markerer en klar holdningsændring m.h.t. det engelske samfunds institutionaliserede normer. Han vil ikke som abolitionistbevægelsens egne historiografer forklare det som det godes sejr over det onde, men opfatter det derimod som et »problem of explaining the victory of fanaticism«. F. E. Sanderson afslutter bogen med en præsentation af de få abolitionister, som var i slavehandelens metropol,

Essayssamlingen udspringer af et uformelt møde på Liverpools universitet i 1974. Den knytter hig deifor til rækken af bøger,3 der er fremkommet som et resultat af møder på kongresser og symposier mellem slavehandelsinteresserede historikere; og den hævder sig smukt blandt disse bosser, skønt den egentlig er udgivet af et lokalhistorisk selskab.



2 Annales, årg. 31, Paris 1976, s. 414-35.

3 Se f. eks. The Transatlantic Slave Trade from West Afrika. Duplikeret rapport fra et seminar, der især beskæftigede sig med Eric Williams tese, i Edinburgh i 1965. Udg. af Centre of African Studies ved Edinburgh University (Edinburgh 1965). Stanley L. Engerman og Eugene D. Genovese (red.): Race and Slavery in the Western Hemisphere (Princeton, New Jersey 1975). Pieter Emmer, Jean Mettas (f) og Jean Claude Nardin (red.): La traite des noirs par l'Atlantique: nouvelles approches, særnummer af Revue frangaise d'Histoire d'outre-mere bd. 62 (Paris 1975).