Lawrence D. Steefel 25.6.1894-28.10.1976

Den amerikanske historiker Lawrence D. Steefel døde i Minneapolis den 28. oktober 1976, godt 82 år gammel. Han fik sin Ph.D. fra Harvard i 1923 på en afhandling om det slesvig-holstenske problem. Afhandlingen vandt året efter Toppan-prisen, og den blev grundlaget for udarbejdelsen af Steefel's hovedværk »The Schleswig-Holstein Question«, der udkom i serien Harvard Historical Studies i 1932. Som det var tilfældet med Steefel's andet større værk, »Bismarck, the Hohenzollern Candidacy, and the Origins of the Franco-German War of 1870« (1962), er der tale om en sammenfatning og nyinterpretation af en mængde detailstudier i lyset af nypublicerede kilder, et forhold, der i kombination med et stort overblik, en geografisk og følelsesmæssig afstand til det kontroversielle spørgsmål, flid og en dyb forståelse for de grundlæggende forhold i international politik resulterede i skabelsen af to klassikere inden for den diplomatiske historieskrivning.

»The Schleswig-Holstein Question« er stadig »klassikeren«, hvad angår det dansk-tyske spørgsmål 1863-64 som et led i den europæiske storpolitik. Værket blev til på opfordring af Steefel's læremester ved Harvard, Robert H. Lord, som selv var en stor kender af den europæiske storpolitik i 19. årh. Arbejdet medførte flere års ophold i Europa, hvorved der knyttedes mange frugtbare forbindelser til europæiske forskere, og Steefel var så sent som i sommeren 1976 gæst i København. Hans arbejde med det slesvig-holstenske problem medførte også indsigt i forskellige skandinaviske forhold, og Steefel blev i slutningen af 1940'erne den første leder af University of Minnesota's »Scandinavian Area Program«, hvorved der knyttedes endnu flere forbindelser til Danmark og Norden.

Hans arbejde med det slesvig-holstenske problem bygger bl. a. på selvstændige kildestudieri de involverede stormagters arkiver samt i København og desuden på diskussionermed en række europæiske historikere. Sir Adolphus Ward, Friedrich Meinecke, Alfred Stern, Aage Friis og Knud Fabricius blev involveret. Steefel måtte lære sig at læse dansk, og hans greb om den danske historiske litteratur, især Niels Neergaards »UnderJunigrundloven«, som han anså for at være den bedste behandling af problemet, var

sikkert. I Steefel's værk er det ikke en lille landstrimmels skæbne eller et afsnit i en eller anden national historie, der undersøges, men en kort og afgørende fase i det europæiske stormagtssystem, hvor småstaten Danmark kom til at spille en uvant rolle. Denne grundkonceptionaf problemet, som nu er over 45 år gammel, har i årenes løb kun vundet i aktualitet. Man må forvente, at Steefel's værk, som allerede har været grundlæggende for to historikergenerationers opfattelse af det slesvig-holstenske problems europæiske baggrund, vil blive en ny inspirationskilde for småstatsforskningen i forbindelse med Danmarksudenrigspolitiske position i Europa og i verden. p ¦ T¦