Jcrker Rosen 6.5.1909-22.3.1976

Den 22. marts 1976 døde historieprofessoren Jerker Rosen ved Lunds Universitet, knap 67 aar gammel. Jerker Rosen var af skaansk slægt, og han knyttedes tidligt fast og varigt til Lund. Her blev han student, her skoledes han som historiker (embedseksamen 1933, doktor med docentbetyg 1939), og her virkede han som docent og professor, dog bortset fra aaret 1953-54, hvor han var professor i Uppsala, før han kaldtes tilbage til Lund. Han var elev af Gottfrid Carlsson, den fine kender af senmiddelalderens nordiske historie, men tog ogsaa del i Laur. Weibulls metodiske undervisning, og han blev, især som docent, en meget flittig bidragyder til hans tidsskrift Scandia, ligesom han siden var meget aktiv for at mildne modsætningerne mellem de svenske historiske skoler. Den væsentligste del af Jerker Roséns forskning har enten Skaane som emne eller udgangspunkt, eller den behandler svensk rigspolitik i forhold til de perifere provinser. Det gælder allerede den vægtige doktorafhandling ¦»Striden mellan Birger Magnusson och hans broder 1302-1319«., der med grundig kildekritisk udnyttelse af diplomerne, herunder ikke mindst Erik Menveds rigsbrevbog, redegør for disse aartiers komplicerede svenske og nordiske politik og afslører Erikskrønikens skæve fremstilling ved at omtolke hertug Eriks intrigepolitik til fornem fyrstepolitik.

Som docent koncentrerede Jerker Rosen sine studier om forsvenskningen af de skaanske landsdele. Efter det lille populære skrift »Hur Skåne blev svenskt« (Det levande forflutna 3) fra 1943 fulgte i de kommende aar dels den indtrængende redegørelse »Skånska privilegie- och reduktionsfrågor 1658-1686« (1944) og dels en række afhandlinger i Scandia 1944—48, især den principielle »Statsledning och provinspolitik under Sveriges stormaktstid« (1946). Modsat Knud Fabricius, der i værket »Skaanes Overgang fra Danmark til Sverige« I-IV (1906-58) lagde vægten paa det nationale sindelagsskifte, betragter Rosen Skaanes inkorporation og forsvenskning i bredere sammenhæng, og navnlig ved at sammenligne med tidligere erhvervede provinsers tilknytning til det svenske rige naaede han frem til en klarere forstaaelse af de statsretslige og politiske komplikationer, der til forskellig tid var knyttet til begreberne inkorporation og uniformitet, samt af spillet omkring de danske kontra de svenske privilegier for de skaanske stænder. En særlig vægt tillagde Rosen den svenske jordpolitik for forsvenskningen, først gennem erhvervelse af dansk adelsgods, siden ved udstrækning af den svenske reduktion af afhændet eller bortkommet krongods til de skaanske landsdele. Denne interesse for krongodspolitikken med dens vekslen mellem udlodning af gods og inddragning (råfst) førte til fordybede studier i dette vigtige emne, ikke mindst nyvurderingen i »Kronoavsondringar under aldre medeltid« (1949) og den fine analyse af »Drottning Margaretas svenska råfst« (1956).

Ogsaa paa andre omraader tog Jerker Rosen gerne del i den aktuelle diskussion om væsentlige spørgsmaal, og her som i hans talrige docentoppositioner bragte han stadig, i kraft af sin grundige kildeforskning og sikre og nøgterne dømmekraft, forskningen ind paa nye frugtbare synspunkter eller tilbage til de centrale problemer. Det gælder saa forskellige emner som Folkungetiden med striden mellem Birger Jarls sønner omkr. 1275 (1941 og 1947), ErikXlV.s personlighed {Studier kring Erik XIV:s hoga nåmnd, 1955) og Karl XII, hvis helteglorie taber en del af glansen i Roséns bidrag til »Den svenska

utrikespolitikens historia« for aarene 1697-1721 (1952). Et repræsentativt udvalg af afhandlinger»Från
Sveriges stormaktstid« er udgivet i 1966.

Trods de vigtige bidrag til dansk historie i de her anførte skrifter er Jerker Rosen dog bedst kendt blandt danske historikere ved hans meget kompetente og fint afstemte universitetsgrundbog »Sveriges historia I. Tiden fore 1719« (1962 og senere udgaver). I sine sidste aar paatog han sig ogsaa at forfatte knappe verdenshistoriske grundbøger, afpasset til svenske universitetskrav. Men forskningsmæssigt var han stærkt engageret i en ny stor opgave: en grundlæggende fremstilling af hans universitets oprettelse og ældste historie; bind 1, frem til 1709, kom punktlig til 300-aarsjubilæet 1968, men derefter maatte han ogsaa overtage det næste bind om det 18. aarh. Her viste han, at ogsaa lærdomshistorien mestrede han. - En fuldstændig bibliografi over Jerker Roséns skrifter er meddelt i festskriftet »Historia och samhålle. Studier tillagnade Jerker Rosen« (1975).

Jerkrr Rosen var en meget alsidig, kundskabsrig og utrættelig arbejdsom historiker, kritisk prøvende, men fast i sine konklusioner, der viste udpræget sans for det konkrete og væsentlige, pligtopfyldende i sit embede og al sin færd som faa, übestikkelig som forsker og personlighed med et stille lune og et venligt og undseligt smil bag al sin sag] l_§ned- Aktel F. nhr^tørxøT,