Douglas Porch: Army and Revolution. France 1815-1848. Routledge & Kegan Paul, London and Boston 1974. x+lB2s. £3.95.

Den franske hærs historie i tiden fra Waterloo til 1848 er et emne, der ikke har tiltrukket sig megen interesse. I hvert fald ikke så megen interesse, som den der er blevet hæren i perioden 1871-1914 til del, hvor man udover de la Gorce's noget impressionistiske skildring råder over Ralstons grundige og sobre fremstilling af »civil-military relations«; hertil kommer så talrige undersøgelser af Dreyfus-affæren samt Challeners værk om den franske idé om »folket i våben«.

Douglas Porch, der er lektor i historie ved University College of Wales, har nu skrevet en redegørelse for hæren i denne periode, idet han har sat sig som mål at undersøge »grass-roots political dissent« og »day-to-day problems confronting soldiers of all ranks«. Desværre kan resultatet ikke siges at være faldet helt tilfredsstillende ud, og den væsentligste årsag heilil må nok søges i di-t faktum, at Porch's imponerende opbud af detaljer vedrørende politisk utilfredshed i hæren ikke forbindes med nogen klar koncept vedrørende hæit'iis placering i det franske samfund på den tid. Og med hensyn til det sidste mål, så savnes der en undersøgelse af den øverste hærledelses forhold til den øverste civile magt, kombineret med en fremstilling af rekrutteringsprincipperne i de højere grader.

Den franske hærs problem efter 1815 gik kort fortalt ud på, at den, efter at have været den stærkeste og mest succesrige hær i Europa, pludselig måtte indstille sig på at leve en mere rolig tilværelse, præget af ringe mobilitet i graderne, utilstrækkelige aflonningsforhold og et noget spændt forhold til dele af den politiske verden. Den strid, som ind i dette århundrede skulle komme til at præge de politiske partiers indstilling til hæren, opstod nu: striden mellem venstres ønske om en værnepligtshær, baseret på den revolutionære arv om folket i våben, kombineret med en effektiv reserve og så højres krav om en forholdsvis lille professionel hær, uden reserve, og med mindst mulig kontakt med det omgivende samfund. Den tid, der forløb mellem 1815 og så St. Gyrs hærlov af 1818, som accepterede tanken om begrænset værnepligt og en reserve, og som vel nok kunne bruges som udgangspunkt for en indledende drøftelse af disse problemer, overstås hurtigt, og Porch's bog dækker i realiteten kun perioden 1823-1836. Indenfor denne har Porch nogle interessante kapitler om Soult-loven af 1832 (som af skaf fede reserven formelt) og artilleriets særlige stilling, hvad angik rekruttering, garnisionering og politisk sindelag. Hertil slutter sig som ovenfor anført en minutiøs, men ikke altid lige overskuelig gennemgang af den politiske utilfredshed i hæren, som Porch efter en nøjere gennemgang af forfremmelseschancer (de var ringe) og aflønningsforhold konkluderer i meget høj grad havde sit udspring i ringe sociale forhold. Det er endvidere Porch's tese, at forbedringen af disse forhold sidst i trediverne effektivt forbandt hæren med det herskende styre, i og med at den republikanske ideologi blot tjente som et »rallying point for discontent with the conditions of service«. Men at grobunden derved også var lagt for, at hærens loyalitet til regeringen var »beyond serious question for more than a century«, må nok siges at være lidt overdrevet. En nærmere læsning af Ralston (som ikke figurerer i bibliografien) lader en forstå, at således føltes det ikke altid af politikerne sidst i århundredet.

Mens Porch således leverer en ikke uinteressant gennemgang af forholdene for underofficererog menige i den pågældende periode, er der i realiteten intet at hente om forholdetmellem regering og hærledelse, udviklingen af organer til at fastlægge strategiske doktriner o. 1. En anden ting, som savnes, er en redegørelse for Algiers betydning. Ganskevist argumenterer Porch for, at da der ikke var civile republikanere i Algier, var der

heller ingen politiske aktivitet dér. Det kan meget vel være, men når man holder sig Porch's interesse for levevilkårene m.m. for underofficerer og menige for øje, må det undre, at han ikke i nævneværdigt omfang har beskæftiget sig med Algiers betydning som et sted, hvor karrierebevidste underofficerer kunne omgå de meget langsomme chancerfor forfremmelse i selve Frankrig, hvor mere eventyrlystne soldater kunne komme til at opleve noget af det, som Waterloo havde sat bom for, og som det ikke var muligtat opleve i Europa. En sammenligning af aflønningsvilkår og leveforhold i al almindelighedmellem hæren i Frankrig og hæren i Algier ville have været interessant at læse.

Bogen afsluttes med et appendix, rammende lister over garnisonsbyer, regimenter, indberettet
for republikansk virksomhed, hvortil kommer diverse kort samt noter og en udmærket
bibliografi. p. „., „mii wn