Peter H. Merkl: Political Violence under the Swastika. 581 Early Nazis. New Jersey. Princeton University Press, 1975. xiv + 735 s. $ 30.00.

Den voksende interesse for den historiske fascisme har også afstedkommet fornyet interesse for den fascistiske massebevægelse, dens sociale sammensætning og de samfundsmæssige problemer, den var udtryk for. Det har betydet en tilbagevenden til samtidige sociologiske undersøgelser af NSDAP f. eks. H. Jager, H. Neisser. En sådan samtidig undersøgelse ligger også til grund for den foreliggende bog.

I 1934 indsamlede Theodor Abel, der dengang var professor i sociologi ved Columbiauniversitetet, 683 autobiografiske vitae for medlemmer af NSDAP, der var trådt ind i partiet før magtovertagelsen i 1933. Denne indsamling skete i form af en konkurrence med en pris til »the best personal life history of an adherent of the Hitler movement« (s. 6) og det foregik med partiets hjælp. Dette materiale blev af Abel selv benyttet i bogen »Why Hitler came to Power«, 1938 (genoptrykt 1965 under titlen »The Nazi Movement«).

Dette materiale, der omfatter knapt 0,04 % af NSDAP's medlemstal ved magtovertagelsen, har den amerikanske politolog Peter H. Merkl nu underkastet en ny og mere omfattende undersøgelse med henblik på at finde ud af, hvilke bevæggrunde der lå bag disse (og vel også andre) menneskers tilslutning til NSDAP. Det bliver derfor først og fremmest deres selvforståelse, der bliver lagt til grund for undersøgelsen, hvilket ikke er uproblematisk, da materialet som sagt er gået igennem partiet. Den nye udnyttelse af det empiriske materiale er resulteret i en episk meget bredt anlagt og omfattende afhandling, hvor Merkl viser, at det først og fremmest var mere politiserede og militaristiskvoldeligt orienterede motiver, der spillede en rolle i forbindelse med de 581 personers tilslutning. Interessant, men ikke overraskende er det derved, at antimarxismen angives som et mere afgørende og dominerende motiv end f. eks. antisemitismen. I tilslutning hertil gives der i bogen en gennemgang af andre motiver, der spillede en rolle som f. eks. krigen, revolutionen.

Jeg synes dog, at der er en masse problemer forbundet med denne analyse, navnlig hvis der skal generaliseres fra den hvad angår NSDAP's medlemsskare som sådan. Jeg mener også at Merkls sigte er ret problematisk; det beskrives som følger: »If we can understand one person, or a number of persons in their individual motivations, the arbitraryand drastic course of history becomes intelligible and a repitition of it, perhaps, avoidable. Initiis obsta, wrote the ancients, but also nihil humanum me alienum. There is a little of the Nazi in us all. Seen in their historical context, the lives of these early Nazis were commonplace and understandable indeed« (s. 5-6). Ved at lægge hovedvægtenpå de analyserede personers motiver og dermed deres selvforståelse kommer Merkl til at se bort fra andre væsentlige faktorer som f. eks. at det først og fremmest var ganskebestemte samfundsgrupper, der sluttede sig til NSDAP; dermed udelades også den

dimension, at det var politisk-ideologiske og økonomiske faktorer, der betingede, at det først og fremmest var middelstanden der tilsluttede sig NSDAP. Merkl har heller ikke inddraget W. Reichs grundlæggende studie om fascismens massepsykologi lige som teorier,der ser opbakningen bag NSDAP som udtryk for en småborgerlig revolte afvises. Dermed fremstår begrænsningerne ved Merkls empiristiske fremgangsmåde ganske klart.