Gardiner, F. C: The Pilgrimage of Desire. A study of Theme and Genre in Medieval Literature. Leiden 1971. 161 s.

Med sin bog »The Pilgrimage of Desire« fortsætter F. C. Gardiner sit arbejde med det middelalderlige drama, emnet for hans disputats »The Medieval Pilgrim Plays« fra 1965. Anledningen til at tage emnet op igen er Gardiners undren over at de kirkespil, der havde Emmausvandringen fra Lukasevangeliet som indhold, i titlerne refererer til »perigrini«, og at disse spil indledes med salmen, »Jesu, nostra redemptio«. Hvorledes skal kombinationen: Pilgrimme og Emmausfærd forklares? Gardiner finder forklaringen i det han kalder »the Gregorian Pattern«. Gregor den Store lagde med sin påskeprædiken grunden til en opfattelse af Emmausvandringen som en pilgrimsgang og således udtryk for den centrale kristne opfattelse af livet her på jorden som en vandring gennem »a land of exile«, foretaget i længsel mod det himmelske hjem, patria.

I bogens fire kapitler viser Gardiner, hvordan kommentarlitteraturen (kap. I), med Beda især, bygger videre på Gregors opfattelse og påviser hvorledes en anden middelalderliggenre, nemlig brevet (kap. II) er gennemsyret af samme idé. I dette kapitel er det især Alcuin og Anselms breve, der analyseres, og specielt disses venskabsbreve. Med stor indføling tolker Gardiner dette særlige genrestykkes udtryk for længsel efter vennen,og parallelliserer venskabsbrevet, hvor ven mødes med ven trods fysisk adskillelse,

nærvær trods fravær, med disciplenes oplevelse på Emmausturen, hvor de i vandringsmandenvar sammen med Jesus, set og dog uset. Opbygget af sin påvisning af det Gregorianskebegrebs udbredelse i de to nævnte genrer, vender G. i kap. 111 og IV tilbage til det latinske og det engelske drama og tolker nu den før uforståelige kombination som udsprunget af den gregorianske pilgrimstanke. Disse spils hensigt har været »doing the pilgrim«, og hele menigheden har aktivt været med på Emmausfærden og dermed levet sig gennem en pilgrimsgang.

Ingen kan betvivle den nære sammenhæng mellem de analyserede genrers begrebsverden og formelsprog, og Gardiners bog er endnu en bekræftelse heraf. Han er klart inspireret af Jean Leclercq's fine værk »The Love of Learning and the Desire for God« og refererer da også flittigt hertil. På det fremlagte grundlag synes Gardiners påvisning overbevisende, men han har skåret sit undersøgelsesfelt lidt vel skarpt ud. Hvad med andre påskrspil? Mon liturgien er så uvedkommende som G. vil gore drn til? Læsningen tynges af skiftevis for få og for mange citater, men den er dog anbefalelsesværdig for dem der finder en undersøgelse af et tema på tværs af genrene spændende.