Göran Ry stad: Ambiguous Imperialism: American Foreign Policy and Domestic Politics at the Turn of the Century. Lund Studies in International History 6. Scandinavian University Books, Esselte Studium, Lund 1975. 346 s. +bibliografi og index.

Traditionelt har amerikanske historikere nærmet sig USA's udenrigspolitik omkring rhundredskiftetgennem af motiver og interesser bag krigen mod Spanien i 1898 som førte til amerikansk kontrol med Cuba og Filippinerne. Professor ved Lunds Universitet, Goran Rystad, lister sig ind på den amerikanske imperialisme bagfra med sin præcise, velorganiserede studie af processerne bag udenrigspolitikken, det vil her sige

den politiske debat om ekspansionismens form og målsætning op til valget i 1900. Rystadvil vide, hvordan udenrigspolitikken fungerede på lokalt og føderalt plan, og hvordanvalgkampen påvirkede udenrigspolitikken. I et videre perspektiv lægges der op til spørgsmålet om det amerikanske demokratis karakter: Har folkestyre og valgproces overhovedetnogen indflydelse på betingelserne for USA's udenrigspolitik?

Med udgangspunkt i et historiografisk afsnit og en analyse af argumentationsstrukturen i debatten omkring århundredskiftet bevæger bogen sig videre til en næranalyse af den puerto-ricanske toldlov som truede med at splitte det republikanske parti op til valget på spørgsmålet, om ekspansionismen skulle bæres af økonomiske særinteresser eller af idealistiske motiver. Denne trussel forfølges gennem undersøgelse på det lokalpolitiske plan i Indiana, hvor den indgik i rivaliseringen mellem statens to senatorer Charles Fairbanks og Albert Beveridge. Herefter vender bogen tilbage til det landspolitiske perspektiv og skildrer valgkampen op til konventerne; selve konventerne hvor partierne fastlagde deres strategi følges nøje, og endelig redegøres der for valgkampen og dens resultat.

Demokraterne håbede at udnytte konflikten i det republikanske parti ved at gøre imperialismen til valgets hovedspørgsmål. Partiet ville knytte linien tilbage til valgkampen i 1896 og udnytte den folkelige modstand mod trusterne som syntes i færd med at tilpasse ekspansion og forfatning til eget bedste. Samtidigt ønskede mange demokrater at finde et valgtema som kunne markere afstanden til den oplagte præsidentkandidat, William Jennings Bryan, som på sin side kæmpede for at bevare sølvmøntning i centrum af agitationen. Det lykkedes imidlertid republikanerne at overtrumfe imperialisme-temaet med deres eget velstands-tema, der blev valgets væsentligste anliggende for et betydeligt flertal af vælgerne.

Rystad lægger ikke skjul på at territoriel kolonialisme var et historisk kadaver i 1900. Erhvervslivet havde hurtigt forstået, at omkostningerne var for store og fordelene übetydelige i sammenligning med kommerciel ekspansion. Men Rystad peger samtidigt på at de demokratiske processer spillede en væsentlig rolle. Som folkeligt, politisk fænomen svækkedes kolonialismen afgørende af at blive presset gennem den amerikanske valgkamps pølsemaskine. Selvom det antiimperialistiske parti tabte kampen, blev republikanerne tvunget til at forsvare deres udenrigspolitik med henvisning til humanitært og idealistiskt ansvar for tilbagestående folkeslag. Den filippinske opstand blotlagde denne argumentations svagheder.

Undersøgelsens væsentligste styrke er nok evnen til at analysere kolonialismens pyrrhussejr i 1900 med en opfindsom udnyttelse af et usædvanligt bredt metodisk register. Dermed betegner bogen et inspirerende nybrud inden for en side af den forskning som sigter mod at konkretisere sammenhængen mellem amerikansk inden- og udenrigshistorie.