Finn Friis: Les Suisses au Danemark a travers les ages. Lausanne 1975, 56 s. ill. (Det Danske Selskab, Kbh.).

De national-liberale historikere skosede Enevældens Danmark for den Tyske indflydelse, man havde ladet portene stå åbne for. Men samtidigt roste man statsstyreisen for dens privilegier til Jøder, Reformerte og Katholikker. Og Danske i Holland, London og Rom har altid været fornemt kulturhistorisk stof. Det opvoksende industrisamfund så tusinder emigrere til Amerika, men importerede Polske landarbejdere og åbnede for fordrevne fra de Russiske progromer. Nutidens Danmark har midt i en arbejdsløshedsperiode en mængde fremmedarbejdere, må indrømme privilegier til Nordisk og Europæisk arbejdskraft, understøtter U-landene, indtjener velkommen oversøisk valuta ved Danskes indsats i det fremmede og må se nogle store skatteydere bringe sig i ly sydpå.

De Danske befolknings- og vandreproblemer har imidlertid været og er små i forhold til dem, Schweiz altid har mødt. Fra den tidlige middelalder måtte bjergkantonerne i Europas midte tage stilling til den forholdsmæssige overbefolkning, som bedre politisksocialeog økonomisk-kulturelle vilkår skabte. Derfor blev udvandringen noget typisk for såvel det tyske Schweiz som det vælske Suisse/Svizzera. »Das Reislaufen«, hvervningen til fremmed krigstjeneste, betød i 15.-18. århundrede en befolknings-tapning på 1 million

unge mænd, ganske som folk fra Nepal i dag rekrutterer de Britiske Gurkha-styrker. Schweizere dannede den kgl. Franske livgarde indtil 1792, der faldt 50.000 i Napoleons hære, og stadigt, siden 1506, står de vagt om Paven i Rom og giver navn til portneren ved Danske slotte. Mange af soldaterne slog sig ned og stiftede familie i det fremmede, og talrige andre, især håndværkere, rejste bort fra de trange dale. Omvendt har Schweiz med sin politiske og økonomiske liberalitet givet husly til mange udefra og har i nutiden fået et socialt problem derved, at meget ufaglært arbejde er blevet overtaget af tilflyttedesydfra.

Danmark har også den geografiske afstand til trods, haft mange Schweizere på kortere eller længere besøg. Indenrigsministeriets store redegørelse fra 1915 for de 11.500, som siden 1850 havde erhvervet Dansk indfødsret, giver kun et ufuldkomment billede, idet mange beholdt det oprindelige statsborgerskab i første generation eller kom »indirekte«, især via ophold i Tyskland. For de Schweizere, der i Danmark fik en økonomisk eller kulturelt fremtrædende stilling, er der gjort rede i cand. polit. Finn Friis' bog.

Forfatteren er den rette til at behandle emnet. 1923-40 virkede han i Genéve som embedsmand i Folkeforbundet, især i dets mandatforvaltning. Arbejder om Thorvaldsens, H.C.Andersens, Christian VIIIs og Frederik VIIs forhold til Schweiz vidner om den lokale fortrolighed. Som sekretær i det Sønderjyske Ministerium 1920, konsulent i Udenrigsministeriet, bl. a. for flygtningespørgsmål, og som aktiv kvæker er han på alle områder orienteret og engageret i mindretals- og fremmedproblemer.

Bogen, hvortil Rask-Ørsted Fondet har ydet tilskud, er med to-spaltet kvartformat på glittet papir typografisk særdeles fornem og dertil overdådigt illustreret. I fodnoter og billedtekster bringes en rigdom af litteratur-, arkiv- og museumshenvisninger, der vidner om en dybtgående og årelang forskning. Derfor er det beklageligt, at der ikke er tilføjet nogle sider, som kunne opsummere de bibliografiske oplysninger. Da udvælgelsen af de fleste af de biograferede er sket ud fra det synspunkt, hvilken indflydelse de som gæster eller immigrerede måtte have haft på Dansk kultur- eller erhvervsliv, er det klart, at mange genkendes fra Danske personalhistoriske oversigter. Så derfor er savnet af et navneregister så meget mere beklageligt. Ligeså ville et sagregister kunne have lettet indgangen til den vel orienterende omtale af de institutioner, hvor Schweizere og Danskere har samarbejdet.

I sit slutord nævner Finn Friis sin hensigt at ville meddele en større beretning om
Danskes rejser til Schweiz og de mange kulturelle kontakter mellem de to lande - ganske
givet påvirkninger, som har været de givtigste fra Syd til Nord. T at> T ri