Louis Stouff: Ravitaillement et alimentation en Provence au XIVe et XVe siecles. École pratique des hautes Etudes, Sorbonne. VIe section: Sciences économiques et sociales. Centre de recherches historiques. Civilisations et Sociétés 20. Paris-Haag, Mouton 1970. 507 s. 72 F.

Den største bekymring for middelalderens mennesker har sikkert været at skaffe sig det daglige brød, og den hyppige omtale af hungersnød i senmiddelalderen viser, at dette ofte var et problem. Men var der altid tale om en generel hungersnød, eller var der blot tale om en knaphed på fodevarer, der især ramte de svageste grupper? Hvordan var den daglige kost sammensat, og hvor meget var der til det enkelte individ? Disse spørgsmål søger Louis Stouff at besvare i sin interessante bog om ernæring og levnedsmiddelforsyning i det senmiddelalderlige Provence. På grundlag af et omfattende - for størstedelens vedkommende utrykt - kildemateriale beskrives i de to første afsnit de vegetabilske og de animalske fødevarer med hovedvægten lagt på de vigtigste, daglige fornødenheder: brød og vin, kød og fisk. Forfatteren undersøger dels størrelsen af den samlede fødevaremængde, dels dennes fordeling på de enkelte sociale grupper, og desuden giver han i disse to afsnit en lang række prishistoriske oplysninger. Det er dog ikke kun konsumeringen, der skildres, også omsætningen af fødevarer tages op til behandling, og her må specielt fremhæves et langt kapitel om slagterne, der har stået for hovedparten af kødtilførslen. Slagterne var under en stærk offentlig kontrol, hvilket hænger sammen med, at de lokale myndigheder havde hovedansvaret for, at den tilstrækkelige mængde fødevarer var til den lokale befolknings disposition. Dette synspunkt kommer videre til udtryk i en yderst forsigtig eksportpolitik med fødevarer; frygten for knaphed på levnedsmidler har været konstant. I bogens tredie afsnit forsøger Stouff at beregne den mængde fødevarer, der på årsbasis var til rådighed for den enkelte husstand. Her må specielt fremhæves hans analyse af to regnskaber, det ene fra ærkebispen i Aries (1429), det andet fra en gejstlig skole i Trets (1364—65). Disse regnskaber tillader en beregning af sammensætningen og kvantiteten af det enkelte individs daglige kost gennem et helt år. En analyse af kostens næringsværdi viser, at kosten havde en standard, der lever ganske godt op til de moderne krav om kostens indhold af kalorier, proteiner, mineraler 0.5.v., men forfatteren understreger dog selv, at disse eksempler er atypiske, idet de dels stammer fra samfundets øverste lag, dels hidrører fra år, hvor der ikke var vanskeligheder med fødevareforsyningen. Generelt har kosten hos de lavere sociale grupper været dårligere, og hertil kommer de tilbagevendende vanskeligheder med at opnå en tilfredsstillende forsyning med levnedsmidler. Dette sidste illustreres ved, at i perioden 1318-1484 var der 64 år, hvor der var stærk mangel på fødevarer i større eller mindre områder af Provence. Store dele af befolkningen må have levet under en stadig trussel om underernæring. Bogen, der yderligere indeholder mange oplysninger af kulturhistorisk interesse, er rigt udstyret med tabeller, diagrammer og kort, og den afsluttes med to store bilag, hvor det vigtigste kildemateriale er aftrykt. p_er Raslow