Enid Gauldie: Cruel Habitations. A History of Working-Glass Housing 1780-1918. London, George Allen & Unwin Ltd., 1974. 364 s., ill. £5.75 indb. og £3.00 paperback.

Blandt engelske historikere mærkes en stigende interesse for sociale forhold og for byhistorie. Denne interesse har naturligvis også givet sig udslag i en række undersøgelser af arbejdernes boligforhold under de foregående århundreders industrialisering og urbanisering. Foruden M. W. Flinns genudgivelse af E. Chadwicks »Report on the Sanitary Condition of the Labouring Population of Great Britain, 1842« (1965) kan nævnes flere enkeltstudier af byhistorikeren H. J. Dyos og enkelte bidrag i H. J. Dyos og Michael Wolffs monumentale udgave af artikler om »The Victorian City. Images and Realities« I—II (1973). En mere generel karakter har de af S. D. Chapmann redigerede case-studies »The History of Working-class Housing. A symposium« (1971) og arkitekten J. N. Tarns skitse over »Working-Class Housing in Nineteenth-Century Britain« (1971), der trods den brede titel hovedsagelig beskæftiger sig med lovgivningen og den institutionaliserede boligbevægelse i form af filantropisk byggeri, byggeforeninger m.v.

Som den første har Enid Gauldie i den foreliggende bog vovet springet til en samlet
behandling af den engelske arbejderklasses boligforhold fra den industrielle revolution

til slutningen af første verdenskrig. Forfatteren er uddannet som historiker ved Dundee
Universitet, og udover den foreliggende forskning har hun kunnet drage nytte af egne
undersøgelser over lokale skotske forhold, specielt af tekstilområderne i Vestskotland.

Bogen kan anbefales som en inspirerende og engageret indføring i et stort problemkompleks. Forfatterens baggrund og det brede sigte har i flere henseender været en fordel. I første del af bogen skildres boligforholdene i det præ-industrielle samfund og i landdistrikterne gennem det 19. århundrede. Af denne skildring fremgår med al ønskelig tydelighed, at fortvivlede boligforhold ikke blot var et byproblem eller ensidigt et resultat af industrialismens fremmarch. En af forfatterens hovedteser går endog så vidt som til at hævde, at en væsentlig faktor i vandringen fra land til by var en afgjort forværring af boligforholdene i landdistrikterne. Der kan også være grund til at fremhæve den forholdsvis brede geografiske dækning; fremstillingen når væsentligt længere ud end til London og et par af de største engelske industribyer.

Det lange kronologiske forløb har medvirket til at fastholde enkelte gennemgående hovedproblemer. Overbefolkningen ses således ikke som et udtryk for byggeriets manglende evne til at holde trit med befolkningsudviklingen, men først og fremmest som et resultat af en skæv fordeling mellem indkomstgrupper og mellem lokale områder. Hovedproblemet var hele tiden de dårligst stillede grupper i samfundet. Lønforbedringer og forskellige initiativer til forbedring af arbejdernes boligforhold kom ensidigt de i forvejen bedst stillede arbejdere til gode, mens periodens saneringer på den anden side yderligere forværrede boligsituationen for de laveste lag i samfundet.

Bogen igennem søger forfatteren desuden at give et billede af boligbyggeriets skiftende betingelser, af huslejeudviklingen og af boligernes fysiske udformning. Hovedvægten er imidlertid mere traditionel historisk. Det er lovgivning, administration og institutionaliserede bevægelser som placeres i centrum, og resultaterne sættes navnlig i forhold til holdninger og motiver bag disse institutioners aktivitet. I disse afsnit findes også bogens vægtigste analyser. Forfatteren har bevidst valgt at koncentrere sig om disse sider, men dette valg har givetvis været påvirket af hendes faglige baggrund, af forskningssituationen og af det lettest tilgængelige kildemateriale, hvor ikke mindst Parliamentary Papers udnyttes kraftigt.

Da et af fremstillingens hovedresultater er, at de forskellige institutionaliserede initiativer kun spillede en ringe rolle for boligforholdenes udvikling, virker det ikke helt velbegrundet at koncentrere sig ensidigt om netop dette aspekt. Også når hun går ind på de mere materielle sider, slår kildegrundlagets svagheder ofte kraftigt igennem. Ved behandlingen af boligernes udformning og indretning (s. 92-100) stilles konkret viden fra opmålinger m.v. således i princippet op mod reformatorernes udsagn, men i den følgende tekst er det alene reformatorerne, der kommer til orde. I det hele virker fremstillingen af de fysiske og til dels også af de økonomiske forhold noget ujævn og mindre gennemarbejdet. Lidt voldsomt sagt giver bogen måske forholdsvis lidt nyt. På den anden side er det begrænset, hvor store krav der kan stilles til et sådant første forsøg på en sammenfatning, og trods svaghederne vil værket i høj grad være nyttigt, også for den begyndende danske forskning inden for dette område.

Endelig skal nævnes, at der næsten samtidig med bogens fremkomst udsendtes to nye, vægtige bidrag til den engelske arbejderklasses boligforhold, nemlig J. N. Tarns fyldige undersøgelse af de forskellige reforminitiativer i »Five Per Cent Philanthropy. An account of housing in urban areas between 1840 and 1914« (1973) og resultaterne af et symposium om engelske etageboliger udgivet af Anthony Sutcliffe under titlen »Multi-Storey Living. The British Working Class Experience« (1974). q, zj iJ_t u