A. M. van der Woude: Het Noorderkwartier. Een regionaal historisch onderzoek in de demografische en economische geschiedenis van westelijk Nederland van de late middeleeuwen tot het begin van de negentiende eeuw, 1-3. A. A. G. Bijdragen, 16. Wageningen 1972. 858 s.

For revisioner af nationalhistorien er undersøgelser af enkeltregioner af væsentlig betydning. I de seneste årtier har man set en voksende interesse for sådanne lokalundersøgelser, idet man har ønsket at stille nye spørgsmål og at beskæftige sig med hele samfundet, ikke blot de øverste samfundsklasser. Banebrydende eksempler på sådanne undersøgelser er Borje Hanssens Osterlen. En studie over social-antropologiska sammanhang under 1600- och 1700-talen i sydostra Skåne, 1953, B. H. Slicher van Baths Een samenleving onder spanning; geschiedenis van het platteland in Overijssel, 1957, Pierre Gouberts Beauvais et le Beauvaisis de 1600 å 1730, 1960, og nu senest A. M. van der Woudes Het Noorderkwartier, fra 1972.

Sigtet med van der Woudes arbejde har dog i nogen grad været begrænset. Han er inspireretdels af Slicher van Baths »historisk-sociografiske« metode, der lægger særlig vægt på kvantitative forhold og på at give så vidt muligt fuldstændige strukturelle tværsnit for udvalgte tidspunkter, dels af Pierre Chaunus »histoire serielle«, der bygger på kronologiskopstillede talrækker for demografiske, økonomiske og sociale variable, og har sat sig som mål at undersøge langtidsudviklingen for befolkningen og dens eksistensgrundlag fra middelalderen indtil begyndelsen af 1800-årene. Det sker med udgangspunkt i regionenHet Noorderkwartier, området mellem Ij-floden i syd og det vestfrisiske havdige

i den største og folkerigeste nederlandske provins, Nord-Holland, der tidligt blev urbaniseret,omfattede
det først industrialiserede landbrugsområde i Nederlandene og havde
en varieret økonomisk og social struktur.

I overensstemmelse med denne målsætning er bogen opbygget. I en kort indledning skildres miljøet, de forvaltningsmæssige og geografiske rammer og områdets historiskgeografiske tilstand og udvikling. Dernæst følger i første hovedafsnit en række kapitler om befolkningen. Her opstilles arbejdets problematik, idet den demografiske udvikling og de demografiske forhold er udgangspunktet for arbejdet. Kildematerialet gennemgås og faktorer som dødelighed, fødselstal, ægteskaber og vandringer diskuteres som baggrund for skildringen af den kraftige demografiske og økonomiske ekspansion i tiden 1500-1650, en udvikling, der blev afbrudt af stagnation og nedgang og en betragtelig affolkning. I andet hovedafsnit analyseres befolkningens erhvervsforhold, erhvervsfordelingen m.m., og på grundlag af de indvundne resultater med hensyn til betydningen af de enkelte erhvervsgrupper skildres i tredje og sidste hovedafsnit dels en række af de mere betydningsfulde ikke-agrare erhverv som skibsfart, fiskeri, skibsbyggeri, savmølleri og træhandel, lærredsvæveri, papirfabrikation m.m., dels de agrare erhverv. Udviklingslinjen er den samme som for befolkningen: stilstand og nedgang, med næsten ophør for skibsbyggeriet, hvalfangsten og fiskeindustrien og alvorlige vanskeligheder for lærredsvæveriet, savmøllerne og landbruget, de sidste øget gennem gentagne kvægpestepidemier.

Forståelsen af den omfangsrige tekst støttes af tabelbilag, kort, diagrammer og luftfotos
i bilagsbindet (deel III), der også rummer noter og henvisninger, en omfattende
litteraturliste og stednavneregister.

Gennem sine problemstillinger og diskussionen af demografiske og erhvervsøkonomiske forhold, herunder faktorer som familiestørrelse, husstandstal, forholdet mellem den totale og den erhvervsaktive befolkning 0.5.v., er van der Woudes bog af betydelig interesse også for danske læsere. Man kunne dog have ønsket en klarere disposition af fremstillingen, der i for høj grad synes styret af materialet. Med arbejdets afgrænsning til de demografiske og erhvervsøkonomiske forhold savner man også de afsnit, der må stå som det egentlige mål for en regional undersøgelse, en lokalsamfundsanalyse: analysen og skildringen af de sociale forhold. Van der Woude begrunder selv mangelen af et afsnit om formuestrukturen »hovedsagelig i arten af det hollandske kildemateriale«, men går uden om de mange andre variable, der kan danne udgangspunkt for analyser af de forskellige befolkningsgruppers forhold til hinanden og deres muligheder i tilværelsen.