Patrick Devlin: Too Proud to Fight. Woodrow Wilson's Neutrality. Oxford University Press, London, 1974. 731 s. £9.75.

Litteraturen om U.S.A.s neutralitetspolitik fra 1914-1917 fylder allerede adskillige hyldemeter.
Den engelske højesteretsdommer, Lord Patrick Devlin, har med denne bog på
731 sider øget rækkerne med endnu et vægtigt bind.

Lord Devlin har gennem mere end 20 år samlet materialet til sin bog. Han er ikke dykket ned i arkiverne for at fremdrage nye kilder. Fremstillingen bygger på det kendtetrykte materiale og solidt forankret til kendsgerningerne i Arthur Links store Wilson biografi. Ved bearbejdelsen og tolkningen af disse værker har han imidlertid draget

nytte af sin store teoretiske og praktiske juridiske viden, hvilket bl. a. er kommet hans analyser af de mange folkeretlige spørgsmål, der i høj grad var det formelle indhold i den amerikanske neutralitetspolitik, og som Wilson på grund af sin grundholdning til politik med iver kastede sig over, til gode. Patrick Devlin vurderer dog ikke alt for højt værdien af de folkeretlige synspunkter på søkrigsførelsen eller Wilsons evner til at benyttedem politisk. Man kan formodentlig ikke være fungerende dommer i flere årtier uden at få et indgående kendskab til den menneskelige naturs styrke og svagheder. Lord Devlin harmed held brugt denne mangeårige livserfaring fra dommersædet til at forklareførst og fremmest Wilsons psykologiske reaktioner på de mange og ofte spidsfindigesituationer, som neutralitetspolitiken skabte i forholdet til først og fremmest Englandog Tyskland. Denne psykologiske indsigt præger også Devlins fremstilling og karakteristikkeraf de mange bipersoners ærgerrighed og hengivenhed for Wilson. Endelig har hans mangeårige kendskab til regeringsproblemer og afgørelser givet ham en indsigt i hvorledes en regering faktisk fungerer, og den afspejler sig i hans minutiøse gennemgangaf spørgsmålene, der dukkede op i neutralitetsperioden.

Den lange udarbejdelsesperiodc afspejler sig imidlertid ikke alene i bogens mange hundrede sider, men også i hele dens opbygning og bredde. Titlen antyder egentlig en koncentration om den holdning, der fik udtryk i Wilsons tale i Philadelphia efter sænkningen af »Lusitania« 7. maj 1915, og som bl. a. med en allusion til det amerikanske folk rummede sætningen »for stolt til at kæmpe«. Lord Devlins bog er imidlertid mere og andet end en udredning af forudsætningerne for og følgerne af denne bemærkning. Den er en Wilson biografi, der strækker sig fra hans barndom og ungdom, over den akademiske karriere til præsidentperioden 1912-1917. Ved læsningen af krigserklæringstalen 2. april 1917, der afslutter Devlins skildring, ønsker man til trods for de 731 sider at få hans fremstilling og bedømmelse af afslutningen. Med stor indlevelsesevne skildrer Lord Devlin personen Wilsons udvikling og de karakteristiske træk i hans for en politiker højst ejendommelige ercmitiske arbejdsform, hans tre-skridt-fra-livet forhold til kolleger og medarbejdere og ikke mindst, betydningsfuldt, hans afhængighed af kvinders beundring, først og fremmest hans to hustruer. Bogen bliver således også et stykke amerikansk universitetshistorie og politisk historie i den omhandlede periode, selvom den er koncentreret om personen Woodrow Wilson.

Det centrale historisk-politiske problem er naturligvis forklaringen på, hvorledes Wilson,der i 1914 opfordrede til neutralitet i handling og tanker, i april 1917 erklærede Tyskland krig. Mange miljøforklaringer er blevet givet: u-bådskrigen, finanskredsenes interessei en allieret sejr, rustningsfabrikanternes ønske om at afsætte deres produkter o.s.v. For Patrick Devlin ligger forklaringen imidlertid først og fremmest i Wilsons karakteregenskaber.Han havde flere valgmuligheder, men hans brændende ønske om at blive fredsstifteren, hans nedladende moralske arrogance overfor de krigsførende, udformeti en lang række højtravende taler, hvis intellektuelle hjemsted var prædikestolen, og folkeretlige moraliserende noter var i virkeligheden ambivalente elementer i hans politik.Denne lange proces, hvor Wilson efter Devlins opfattelse gradvis blev fanget af sine egne ord i skrift og tale, førte til, at kravet om at holde Tyskland »strengt til regnskab«for tabet af amerikanske menneskeliv som følge af u-bådskrigen, og da denne blev uindskrænket, resulterede i krig. Lord Devlin behandler Wilsons folkeretlige og moralskespidsfindigheder med samme ligevægt, som en dommer giver en retsbelæring. I hans fremstilling er hverken heltedyrkelse eller djævleteori, men en minutiøs, skarpsindig og velovervejet analyse af en mand, der ønskede at skabe en ny international orden, byggendepå folkeret og retfærdighed, men som overvældedes af sin egen arrogance og et übændigt behov for at moralisere, udsprunget af gammel-amerikansk puritanisme og

mistro til Europa og ingenlunde begrænset til personen og præsidenten Woodrow Wilson.
Wilsons politik var som Devlin skriver et sted, et forsøg på at omskrive kristendommen
til politisk handling, men der var for mange brist i hans kristne tro.

»Too Proud to Fight« er til trods for sin længde og minutiøse gennemgang af mange situationer på Wilsons vej til april 1917 en overordentlig læseværdig bog. I modsætning til adskillige professionelle historikeres apolitiske betragtninger, er den skrevet af en verdensklog og i den politiske verden kyndig og erfaren amatør. Den er antagelig ikke det sidste ord i den lange krig om Woodrow Wilson, men dog et slag, som ikke vil blive ignoreret eller ladt ude af betragtning. „„ „,„„:-„.,„